Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Kæmpe eksplosion hærger tysk kemifabrik - en er dræbt, og flere savnes

BASF i Ludwigshafen opfordrer i en erklæring alle folk i byen til at blive inden døre. Børnehaver og skoler har beordret alle børn inde. Foto: Frank Rumpenhorst/AP Images

En voldsom eksplosion og flere brande hærger et stort industriområde på kemikaliefabrikken BASF i det vestlige Tyskland.

En person er dræbt, erfarer flere tyske medier, blandt dem Süddeutsche Zeitung og Bild. Fire meldes såret.

Syv personer savnes fortsat, skriver Süddeutsche Zeitung uden kilde.

Der holdes klokken 16 en pressekonference om ulykken, hvor indenrigsministeren i Rheinland-Pfalz og BASF ventes at deltage.

BASF i Ludwigshafen opfordrer i en erklæring alle folk i byen til at blive inden døre. Børnehaver og skoler har beordret alle børn inde.

Bystyret skriver på Twitter, at nogle mennesker har klaget over problemer med vejrtrækning.

- Der er sket en eksplosion med flere sårede. Årsagen er ikke opklaret endnu, hedder det i en presseerklæring fra BASF.

Slukningskøretøjer fra hele regionen er på stedet for at forhindre, at branden spredes.

Den tyske avis Bild viser luftfoto fra området, hvor man kan se voldsomt høje flammer og en tyk sort røgsøjle.

- Vi er stadig ved at undersøge den præcise årsag. De relevante myndigheder er blevet informeret, siger koncernen.

Ludwigshafen ligger omkring 80 kilometer sydvest fra Frankfurt.

Eksplosionen, der fandt sted omkring klokken 11.30, skete i forbindelse med arbejde på en rørledning, oplyser virksomheden. Eksplosionen antændte flere andre brande i området.

Området Landeshafen Nord, hvor eksplosionen er sket, er en havn, der bruges til transport af brændbare væsker og gasser.

BRANCHENYT
Læs også