Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Pausereglen mange overser: Står du til rådighed, skal virksomheden betale

I selvbetalte pauser har man fri og skal ikke stå til rådighed for sin arbejdsgiver.

Har dine kollegaer eller din chef mulighed for at forstyrre dig i din pause, skal virksomheden betale pausen. Arkivfoto: Jens Dresling.

En tidligere ansat i Fakta har fået 14.000 kr. i efterbetaling fra dagligvarekæden, fordi hun har arbejdet i de pauser, som hun selv betalte. Efterbetalingen blev aftalt i et forlig mellem kvindens fagforening, HK Handel, og Fakta.

Kvinden var såkaldt nøglebærer i Fakta og var ofte på vagt om aftenen som den eneste over 18 år. Derfor måtte hun ikke forlade butikken i sine pauser, ligesom hun ofte blev tilkaldt for at hjælpe sine kollegaer. Men den går altså ikke, når man selv betaler sine pauser.

»Hvis man står permanent til rådighed i pausen, skal man ikke selv betale for den. Hvis arbejdsgiveren forholder sig retten til at forstyrre dig i din pause, så må de efter vores opfattelse også betale for det. For så kan man reelt ikke være sikker på, at man har sin halve times frokostpause,« siger Kim Jensen, der er faglig chef i HK Handel.

Den opfattelse var Fakta enig med HK i i den konkrete sag, der blev afgjort ved et møde, og altså ikke kom for retten.

»Arbejdsgiverne kan ikke både blæse og have mel i munden. De kan ikke på den ene side sige, at du selv skal betale din pause, men på den anden side forholde sig retten til at bruge dig i din pause,« siger Kim Jensen.

Han mener, det generelt er et stort problem, at medarbejdere i handelssektoren arbejder i de pauser, som de selv betaler for.

»Jeg tror, der er et stort mørketal, fordi medarbejderne dels ikke er klar over reglerne, og dels ikke forlanger betaling, fordi de er flinke. De påtager sig arbejdsgiverens opgave ved at sige: ”Det er synd for kollegaerne, jeg er nødt til lige at hjælpe.” Ja, selvfølgelig er du det, men det skal du ikke gøre i din fritid,« siger Kim Jensen.

BRANCHENYT
Læs også