Erhverv

Kinderæggets opfinder er død

William Salice blev 83 år

William Salice med sin opfindelse - Kinderægget. Foto fra William Salices facebookside

Der findes næppe det barn i Europa, som ikke har lukket et Kinderæg op og pillet den lille overraskelse ud. Men næppe mange har skænket det en tanke, hvor det lille chokoladeæg stammer fra.

Nu er æggets opfinder, 83-årige William Salice, død, rapporterer flere italienske medier. Selv var Salice beskeden nok til at give chokoladefirmaet Ferrero æren for at have fundet på det storsælgende æg, men ifølge Lar Repubblica og la Stampa er der ikke tvivl, om at det var Salice, som stod bag.

Han blev ansat i Ferroro i 1960, hvor han arbejdede tæt sammen med Michele Ferrero, som stod fadder til at andet populært chokoladeprodukt: Nutella.

Kinderægget blev født i 1972. Ifølge Corriere della Sera, fordi Ferrero havde fundet ud af, at de italienske børn var vilde med de smågaver, som italienske påskeæg indeholder. Og hvorfor så ikke gøre den del af påsken til en fest hver dag.

Med til historien hører, at der var langt mellem legetøjsbutikkerne i 1970'ernes Italien. Chokoladeægget blev dermed en billig måde at anskaffe smålegetøj på.

Salice stammede fra Torino, men døde i Pavia, hvor han bla. brugte sin alderdom på at støtte unge talenter.

BRANCHENYT
Læs også