Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Kina klar til at gi' Trump med den »store kæp«

De statslige medier i Kina melder, at man er klar til at finde de helt store kæppe frem, hvis USA indleder en handelskrig.

Donald Trump vil have balance i samhandelen med Kina, hvilket bliver en enorm udfordring, da Kina alene tegner sig for halvdelen af underskuddet på den amerikanske handelsbalance. Og nu truer kineserne ham med kæppen. Foto: AP/Andrew Harnik

Der bliver ikke lagt fingre i mellem i de statslige kinesiske medier over for USA.

Og tonen skærpes, hver gang den kommende præsident, Donald Trump, udnævner folk, der er kritiske over for samhandlen mellem USA og Kina.

»Der står stadig blomster ved porten ind til Kinas ministerium for handel. Men der er også store kæppe gemt lige inden for døren. Begge dele venter på amerikanerne.« Sådan lød det i en leder i kommunistpartiets avis Global Times torsdag, skriver Bloombeerg.

Avisens leder var en kommentar til, at Donald Trump har planer om at udnævne advokaten Robert Lighthizer som USAs handelsrepræsentant. Han er kendt for sin kritik af Beijings måde at drive samhandel på.

Retorikken er blevet skærpet efter to tidligere udnævnelser af folk, der kræver toldmure og restriktioner over for Kinas eksport af varer til USA.

Global Times mener, at de tre deler Trumps holdninger om anti-globalisering og er mest interesserede i at ødelægge verdenshandlen. 

Læs også