Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Tandlæge(ns) skræk - tænder der reparerer sig selv

Forsøg på mus har vist, at brugen af en kollagen svamp kan få tænder til at reparere karieshuller og genskabe det ødelagte område.

"Mor, mor, han borede slet ikke," lyder det i en kendt reklame. Måske kan man i fremtiden få lukket sine huller i tænderne ved hjælp af en svamp. Foto: Nikolaj Svennevig

De færreste er vilde med at blive boret i tænderne hos tandlægen eller at have munden proppet med fyldninger af diverse art. Det være sig amalgam, kunststof, guld, keramik eller tandcement.

Nu er der måske håb for, at disse fyldninger helt kan undgås. Britiske forskere har fundet en kollagen svamp, der kan få karies-huller til at lukke sig selv og genskabe den skadede del af tanden, skriver tyske Handelsbalatt.

Det er forskere på Kings College i London, der har gennemført forsøg på mus. Forskerne har udviklet en selvopløsende fyldning, som via stimulering af stamceller fik tænderne til at hele sig selv.

Tidligere har andre forskergrupper i USA og Japan haft en lignende tilgang til at få stoppet huller i tænderne på anden måde end den konventionelle.

Det endelige mål er da også ikke blot at kunne reparere huller, forårsaget af karies, men at kunne »dyrke« en komplet tand.

Karies opstår, når mikrober i munden forvandler sukker til syre, der angriber emaljen. Når emaljen bliver porøs nok trænger bakterierne ind i tanden og forårsager hullerne.

Normalt fjerner tandlægen den angrebne del af tanden og erstatter med forskellige materialer. Problemer med brugen af disse materialer er, at de ikke hjælper tanden med at regenerere sig selv.

Til gengæld stopper det tandpinen.

BRANCHENYT
Læs også