Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING
0

Seks ledelsesfejl der får dygtige medarbejdere til at sige op

Hvis ledere vil holde på de dygtige medarbejdere, er der en række fejl, de skal undgå at lave.

Overbebyrdede medarbejdere er mere tilbøjelige til at forlade arbejdspladsen. Foto: Arkiv

Når gode og dygtige medarbejdere forlader en virksomhed, er det ikke bare irriterende, det er også dyrt for virksomheden.

Men ifølge Travis Bradberry, der har en ph.d. i psykologi fra California School of Professional Psychology og bl.a. har skrevet bogen følelsesmæssig intelligens, kan virksomhederne nemt undgå, at deres gode medarbejdere smækker med døren og siger farvel. Det eneste, det kræver, er en ekstra indsats fra ledernes side.

Det handler om at motivere medarbejderne. Motiverede medarbejdere er nemlig ikke kun mere effektive og kreative. De bliver ofte også længere tid i virksomheden. En tidligere undersøgelse fra University of California viser, at motiverede medarbejdere har 87 pct. større sandsynlighed for at blive i virksomheden.

Andre studier viser, at der er en stor sammenhæng mellem ledelsen, og hvor motiverede medarbejderne er. Derfor giver Travis Bradberry i et blogindlæg råd til, hvad ledere bestemt ikke skal gøre, hvis de vil holde fast i deres dygtige medarbejdere. Her er et udpluk af rådene:

  1. Overbebyrder medarbejderne. Det kan være fristende for ledere at give deres dygtige medarbejdere mange opgaver, netop fordi de ved, at her bliver opgaverne løst grundigt og rigtigt. Men de mange opgaver kan få medarbejderne til at føle, at de bliver straffet for deres gode arbejde. Hvis du som leder gerne vil have dine dygtige medarbejdere til at arbejde mere, er vejen i stedet at give dem en højere titel, lønforhøjelse eller lignende, så de føler sig belønnede for den ekstra indsats.
     
  2. Glemmer at lede medarbejderne. Selvom de dygtige medarbejdere på mange område kan virke både selvstændige og selvkørende, er det ikke ensbetydende med, at de ikke skal ledes. Gode ledere leder, lige meget hvor talentfulde medarbejderne er. Som leder af dygtige medarbejdere er det din opgave at blive ved med at finde områder, hvor medarbejderne kan udvikle sig. De dygtigste medarbejdere vil også have feedback.
     
  3. Er ligeglade med deres medarbejdere. Halvdelen af de medarbejdere, der siger op, gør det på grund af forholdet til chefen. Gode ledere formår at balancere det at være professionel og menneske på samme tid. Det handler om både at fejre medarbejdernes succes, have empati med dem, der har det svært, og udfordre medarbejdere, også når det gør ondt. Chefer, der er dårlige til den menneskelige del, har ofte et større frafald blandt medarbejdere.
     
  4. Løber fra deres løfter. Når ledere giver løfter til deres medarbejdere, kan det enten resultere i respekt og anerkendelse, eller i at medarbejderne siger op. Holder en leder ikke sine løfter, opfattes lederen som ligeglade og respektløs. Holder lederen derimod sine løfter, vokser han eller hun i medarbejderens øjne, fordi lederen beviser at være troværdig.
     
  5. Hyrer og forfremmer de forkerte. Dygtige og hårdarbejdende medarbejdere vil arbejde med ligesindede. Når chefen ikke er grundig nok i ansættelsesprocessen og ansætter dårlige medarbejdere, er det demotiverende for de dygtige medarbejdere, der skal arbejde sammen med dem. Forfremmelse af de forkerte medarbejdere er endnu værre. Når en dygtig medarbejder knokler bare for at blive overhalet af en, der kommer sovende til forfremmelsen, er det præcis sådan noget, der får gode medarbejdere til at forlade arbejdspladsen.
     
  6. Udfordrer ikke medarbejderne. Gode ledere udfordrer og hjælper deres medarbejdere til at klare ting, som de selv synes virker svære og uoverskuelige til at begynde med. Modsat er det en stor fejl af ledere, når de ikke udfordrer medarbejdere. Dygtige medarbejdere, der arbejder med noget, der er for nemt, keder sig, og det får dem til at søge væk.
BRANCHENYT
Læs også