Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Sun-Air fløj millioner hjem - bevarer danske arbejdspladser

Niels Sundberg, ejer af Sun-Air Scandinavia. Foto: Carsten Andreasen

Det privatejede luftfartsselskab Sun-Air of Scandinavia kom ud af det seneste regnskabsår med et overskud på 7,9 millioner kroner før skat.

Resultatet er udtryk for en fortsat hård konkurrence i luftfartsbranchen. Og ifølge Niels Sundberg, ejer af Sun-Air Scandinavia, vil det ikke blive nemmere fremover.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad fredag.

- Set i lyset af de markeds- og konkurrencemæssige forhold i Skandinavien er resultatet derfor tilfredsstillende, siger Niels Sundberg.
Det er blandt andet de nye flyve/hviletidsregler for piloter og og kabinepersonalet, der er har gjort det sværre at drive luftfartsselskab.

Tidligere måtte piloter og kabinepersonalet flyve til London City om morgenen og om aftenen, mens de hvilede sig midt på dagen.
- De nye flyve/hviletidsbestemmelser betyder, at personalet i dag kun må flyve enten om morgenen eller om aftenen.

Det har gjort det sværere, når man som os primært flyver med forretningfolk. Forretningsfolk har behov for at kunne flyve ud om morgenen og hjem om aftenen, siger Niels Sundberg. Han vurderer, at flyve/hviletidsregler har betydet, at effektiviteten er dalet til 50 procent.

Samtidig har Sun-Air of Scandinavien valgt at bevare danske arbejdspladser.
- Vi bygger lige nu nyt hovesæde i Billund. Vi beskæftiger 230 ansatte, og på nær to nordmænd og 20 tyskere, er vores ansatte danskere.
- Det er vigtigt for os at bevare danske arbejdspladser. Det er en del af vores dna, siger Niels Sundberg.

Sun-Air flyver i dag fra Billund til London City, Manchester, Düsseldorf, München, Bergen og Oslo. Fra Aarhus til Stockholm, Gøteborg og Oslo, mens selskabet i Aalborg har en enkelt rute til Oslo.

Charterflyvning foregår under brandet JoinJet, der som Sun-Air of Scandinavia har base i Billund. JoinJet arrangerer individuelle flyvninger for eksempelvis VIPs, virksomheder, bands, sportsklubber og ambulanceflyvning på verdensplan.

Udover byggeriet af det nye hovedsæde har Sun-Air of Scandinavia også investeret i selskabets flyværksteder og reservedelssalg.
Selskabet har i dag afdelinger i Billund, Aarhus, Thisted og Sindal.

Læs også