Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ny forskning: Streng diæt giver håb for diabetikere

Et nyt studie fra amerikanske forskere viser, at det er lykkedes at få bugspytkirtlen til at regenerere sig selv med en særlig diæt.

Tykke kinesiske børn på vægttabslejr. Foto: Arkiv. Foto: AP/Imaginechina

Et stort håb er nu måske kommet et lille skridt nærmere for verdens diabetikere. Amerikanske forskere har nemlig i et studie med mus vist, at en særlig diæt kan få bugspytkirtlen til at regenerere sig selv. Netop bugspytkirtlen bruges bl.a. til at producere insulin.

De amerikanske forskere har sat mus på en særlig diæt, og det har altså givet gode resultater, skriver BBC. Man skal dog i den sammenhæng være opmærksom på, at der er meget stor forskel på mennesker og mus. Derfor kan det på ingen måde konkluderes, at noget lignende vil kunne gøre sig gældende for mennesker.

Forskerne har fået musenes bugspytkirtel til at begynde at regenerere sig selv ved at give dem en ekstrem diæt, der minder meget om en slankekur til mennesker, hvor man får meget lidt mad i fem dage for derefter at spise, som man vil de næste 25 dage.

»Vores konklusion er, at ved at tvinge musene ind i en ekstrem tilstand og så føre dem tilbage, ved at sulte dem for derefter at give dem mad igen, kan man få cellerne i bugspytkirtlen til at reprogrammere sig selv, så de genopbygger dele af det organ, som ikke længere fungerer,« siger Valter Longo fra University of Southern California, til BBC.

Mange diabetikere har store problemer med at kontrollere deres sygdom, og størstedelen får ikke dyrket den motion og spist så sundt, som de burde. Når folk får diabetes, anbefaler man dem også altid at spise sundere og dyrke mere motion. Problemet er som sagt, at det i praksis er langt sværere end i teorien.

Musene, der havde gavn af eksperimentet, talte både type 1- og type 2-diabetes.

Læs også