Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Novo-læk rammer personfølsomme data fra 95.000 jobansøgere

Ifølge Berlingske er ca. 95.000 personer der har søgt job i Novo Nordisk blevet ramt af en kæmpe datalæk fra medicinalkæmpen.

Foto: Stine Tidsvilde

Jobansøger i Novo Nordisk? Så er der en pæn chance for, at en masse af dine personlige data lige har ramt internettets version af det vilde vesten.

I hvert fald skriver Berlingske, at svimlende data fra 95.000 personers jobansøgninger skulle være blevet lækket fra Danmarks største firma målt på markedsværdi.

Oplysningerne fremgår af en mail fra Novo Nordisk til en jobansøger, som avisen også har set.

»Ved en menneskelig fejl hos it-leverandøren, og i strid med leverandørens egne procedurer og god it-praksis, kom en ansat til at teste siden på et live, dummy website. Vi lukkede omgående det pågældende website og har sikret, at links til de personlige data ikke længere er tilgængelige på offentlige søgemaskiner,« skriver Novo om sagen til Berlingske.

Selskabet udelukker dog ikke over for avisen, at det omfattende datasæt kan være kommet videre ud i verden - det har nemlig været offentligt tilgængeligt stort set hele januar - fra d. 10. til d. 31. - uden at det blev opdaget af selskabet eller leverandøren.

De fejlagtigt lækkede data omfatter ifølge Berlingske email-adresser, telefonnumre, cv, samt hvilke job ansøgerne har søgt, og hvor de rent geografisk er villige til at tage at job i den omfattende Novo-koncern.

Læs også