Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Topchef for investeringsbranchens lobbyorgan stopper

Anders Klinkby har sagt op som direktør for Investeringsfondsbranchen, hvis medlemmer forvalter en formue på 2.000 mia. kr.

Fusionen med FinansDanmark har fået Anders Klinkby til at sige op som IFB-direktør, men han understreger, at fusionen var rigtig. Foto: Stine Bidstrup. Foto: Stine Bidstrup

Få måneder efter at Investeringsfondsbranchen (IFB) fusionerede med FinansDanmark, har direktøren for interesseorganisationen besluttet at sige op.

Det er to år siden, at Anders Klinkby tiltrådte som adm. direktør for IFB, men onsdag meddelte han, at han stopper til november. Det sker som en konsekvens af interesseorganisationens fusion med den store finansorganisation, FinansDanmark, forklarede han onsdag til fagmediet FinansWatch.

»Når jeg ser på mit eget jobindhold, så har der været nogle væsentlige ændringer, som betyder, at der er en række ting, som fylder mindre i jobbet efter organisationsændringen,« siger Anders Klinkby.

Før fusionen var han adm. direktør, men i FinansDanmark er han blevet direktør for investering og opsparing og ikke en del af direktionen. Til FinansWatch forklarer han, at jobbet har fået en mere faglig teknisk karakter og er et spændende job for den rigtige profil, og han mener, at sammenlægningen med FinansDanmark var rigtig.

IFB er interesseorganisation for landets investeringsforeninger, som forvalter en samlet formue på 2.000 mia. kr. Inden Anders Klinkby kom hertil, var han pressechef i først Danske Bank og siden ATP.

Søgningen efter hans efterfølger er gået i gang.

»Bestyrelsen havde gerne set Anders fortsætte, men har naturligvis respekt for hans beslutning,« skriver IFB i en pressemeddelelse.

Anders Klinkby har ifølge FinansWatch gjort sig tanker om, hvad han skal lave efter november, men ønsker indtil videre at holde de tanker for sig selv.

BRANCHENYT
Læs også