Investor
0

Advarsel: Kreditmarkeder tæt på overophedning

- Jeg har aldrig set så boblende kreditmarkeder, fastslår centralbankchef.

Richard Fisher er den lokale Dallas-chef i Den Amerikanske Centralbank. Foto: Phelan M. Ebenhack/AP

Faldet i de amerikanske renter på mere risikobetonede lån tyder på, at det amerikanske markeder er ved at være overophedet.

Det vurderede Federal Reserves Dallas-chef, Richard Fisher, i en tale natten til fredag, rapporterer Bloomberg News.

- Jeg har været involveret i kreditmarkederne siden 1975, og jeg har aldrig set så boblende kreditmarkeder, lød det fra Fisher der pegerde på, at renten på lån med den laveste kvalitet - junk - er historisk lav.

Richard Fisher noterede også, at ISM-dataenen for både service og industri "understreger den helbredelse, der foregår i den amerikanske økonomi" og at "dynamikken på arbejdsmarkedet forbedres".

Richard Fisher bemærkede samtidig, at for den underliggende prisstabilitets vedkommende stiger priserne på "de mindst flygtige komponenter" som huslejer og færdiglavede fødevarer hurtigere end de har gjort i et stykke tid.

Richard Fisher er blandt de stemmeberettigede i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komite - Federal Open Market Committee - i år.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også