Gammel Investor
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Aktier Europa: Aftagende optimisme har spredt sig

Den positive udvikling på fondsbørsen i Frankfurt er aftaget betydeligt og det tyske Dax30-indeks ligger nu med en lille stigning på 0,2 pct. i 9883,4, mens det britiske FTSE100-indeks stiger med 0,1 pct. til 6737,5. Stemningen på de europæiske fondsbørser virker afventede og uden den helt store styringsfaktor. Oliepriserne er i fokus på til torsdagens OPEC-møde.

Aktierne fra den britiske rejsekoncern Thomas Cook , som bl.a. ejer Spies, er kommet en tur igennem vridemaskinen, og aktierne dykker med ekstreme 20 pct. til 110,3 pence, efter at selskabet venter en mere moderat vækst dette år grundet hårdere konkurrence. Samtidig oplyses det, at selskabets administrerende direktør Harriet Green vil fratræde sin stilling øjeblikkeligt. Hendes stilling vil blive overtaget af Peter Fankhauser. Selskabet måtte realisere et tab efter skat på 115 mio. pund i regnskabsåret, som sluttede 30. september. Credit Suisse sænker sin anbefaling på Thomas Cook-aktien til neutral fra outperform.

Den norske olieservicekoncern Seadrill, som udlejer off shore borerigge, dykker med 9,3 pct. til 128,7 nkr. efter et regnskab, hvor selskabet meddelte, at det suspenderer de fremadrettede udbytter. Det skaber bekymringer hos ligesindede i branche og kursfald på op mod 3 pct. i aktierne fra Transocean og Diamond Offshore. Seadrill havde en omsætning på 1,29 mia. dollar, hvilket var over analytikerprognosen på 1,23 mia. dollar. Koncernen fik en EBITDA på 635 mio. euro mod ventede 637 mio. dollar. Seadrill skriver, at fokus flyttes over på gældsnedbringelse og derfor suspenderes udbyttepolitikken. Dermed sender selskabet et signal til investorerne om, at det er tid til at rebe sejlene. Branchen er ramt af nedturen i oliepriserne, som kan få kunderne til at holde igen med investeringerne på den længere bane...

Læs også
Top job