Investor

Aktier middag: TDC trækker C20 mod rekord

TDC-aktien er fortsat helt oppe at ringe onsdag middag, efter at konkurrenterne Telenor og Teliasonera har meddelt, at de slår deres danske forretninger sammen.

Med den nyhed og udsigten til muligt mindre prispres har teleaktien lagt sig helt i spidsen for C20 Cap-indekset, der samlet set stiger med 0,7 pct. til 823,02 og ser ud til at komme tæt på den seneste rekord i indekset på 823,17, som blev sat den 22. september.

Nyheden fra telesektoren er onsdagens altoverskyggende. Sammenlægningen af norske Telenors og svenske Teliasoneras danske aktiviteter vil, hvis den bliver godkendt, skabe en spiller med omtrent samme markedsandel som TDC herhjemme, og det kan være særdeles positivt for prisniveauet set med teleselskabernes øjne.

- Det burde skabe et langt mere rationelt konkurrencemiljø, hvor operatørerne i stigende omfang kan fokusere på investeringer og innovation og knap så meget på at bekrige hinanden på den absolut laveste pris for ydelserne, siger Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Og lige nøjagtig det faktum mere end opvejer presset fra en markant større og mere slagkraftig konkurrent, lyder vurderingen fra Nordea.

- Den positive effekt opvejer langt den negative effekt. Det er meget vigtigere, at der kommer færre konkurrenter, end at konkurrenten bliver langt større, siger Michael Borre, der er chefrådgiver i Nordea.

Fællesselskabet mellem Telenor og Teliasonera vil få 3,5 mio. mobilkunder og en omsætning på 9 mia. kr. Selskaberne venter synergier på 800 mio. kr. med fuld effekt fra 2019.

TDC-aktien stiger med 5,6 pct. til 51,20 kr. og lægger dermed mere end 2 mia. kr. til markedsværdien af selskabet.

Helt i bunden af C20 Cap-indekset befinder serviceselskabet ISS sig efter en placering af 25 mio. aktier fra storaktionæren FS Invest. Placeringen er sket til 162 kr., og FS Invest, der ejes af EQT-fonde, har med salget nedbragt sin ejerandel af ISS til 19,3 pct.

ISS-aktien falder med 2,2 pct. til 165,50 kr.

A.P. Møller - Mærsks olieselskab, Maersk Oil, kan glæde sig over, at den første olie flyder fra Jack/St. Malo-projektet i Den Mexicanske Golf. Det fremgår af en meddelelse fra projektets operatør, Chevron.

Maersk Oil har en ejerandel på 25 pct. i Jack-feltet, men ejer ikke noget af St. Malo-feltet. De to felter ligger bare 40 km fra hinanden og er tilsluttet samme borerig. Mærsks B-aktie stiger med 0,9 pct. til 12.340 kr.

Pandora falder med 0,6 pct. til 521 kr. Smykkevirksomheden appellerer tirsdagens dom om en bøde på 2 mio. kr. for ikke i tide at have videregivet børsfølsomme oplysninger til markedet.

- Rettens afgørelse er nu blevet taget til efterretning af Pandora, og selskabet har valgt at anke afgørelsen til Østre Landsret, skriver Pandora og understreger, at det ikke påvirker resultatforventningerne til 2014.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.