Investor

Aktiemarkederne i Europa taber momentum

Stemningen på de europæiske aktiemarkeder er temmelig blandet onsdag eftermiddag, hvor de toneangivende indeks fremviser alt fra små fald til moderate stigninger.

Dermed har markederne tabt pusten en smule, efter at de åbnede positivt i samlet flok. FTSE 100-indekset i London falder med 0,2 pct., og det samme gør sig gældende for det franske CAC 40-indeks, mens de toneangivende indeks i Spanien og Italien stiger med henholdsvis 0,7 pct. og 0,4 pct.

Det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks stiger med 0,4 pct.

Forleden stak de norske myndigheder en kæp i hjulet for svenske Teliasoneras foreslåede køb af ligeledes svenske Tele2's norske aktiviteter, hvilket fik de to aktier til at falde.

Onsdag er Teliasonera igen i fokus, efter at selskabet har meddelt, at det vil fusionere sine danske aktiviteter med norske Telenors, hvilket vil skabe en spiller med en omtrent lige så stor markedsandel som TDC.

Teliasonera-aktien stiger med 1,2 pct. til 52,85 svenske kr. på børsen i Stockholm, mens Telenor stiger med 1,6 pct. til 152,50 norske kr. i Oslo. Mest positiv er reaktionen i TDC's aktie dog, idet en sammenlægning af de to rivaler ikke bare vil skabe en markant større konkurrent, men også kan have en positiv effekt på den konkurrencemæssige situation for det danske selskab, der vil få færre rivaler i Danmark.

TDC-aktien stiger med 5,2 pct. til 51 kr. og er den tredjemest stigende aktie i Stoxx 600-indekset.

I London falder aktien i Royal Mail med 2 pct., efter at de britiske kommunikationsmyndigheder, Ofcom, har afvist at give selskabet særlig beskyttelse mod konkurrence.

Royal Mail havde ifølge Financial Times anmodet om beskyttelse mod konkurrence fra rivaler, der leverer post til kunderne uden om Royal Posts netværk. Selskabets argument er, at uden beskyttelse vil Royal Mails mulighed for at levere landsdækkende service seks dage om ugen være truet.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.