Investor

Spar Nord vil give to aktier og 309 kr. for hver bid af Nørresundby Bank

Spar Nord har offentliggjort det officielle dokument på købstilbuddet på Nørresundby Bank, som banken ønsker at købe.

Artiklens øverste billede

Aktionærerne i Nørresundby Bank tilbydes to Spar Nord-aktier samt et kontant beløb på 309 kr. for hver aktie i Nørresundby Bank, og tilbuddet svarer til en præmie på 64 pct. sammenlignet med lukkekursen 9. oktober 2014 - umiddelbart før Nørresundby Bank offentliggjorde planer om at indgå i en fusion med Nordjyske Bank.

De planer fik Spar Nord med topchef Lasse Nyby i spidsen forpurret. Spar Nord ejer nemlig i forvejen knap 55 pct. af aktierne i Nørresundby, hvorfor Nordjyske og Nørresundby skulle have Spar Nords tilladelse til at indgå ægteskab.

10. november bekendtgjorde Spar Nord så, at banken selv ville byde på de aktier, banken ikke allerede ejede i konkurrenten. Det kom som en overraskelse for Nørresundby-topchef Andreas Rasmussen.

- Det havde jeg slet ikke lige regnet med. Vi har jo hele tiden meldt ud, at vi gerne vil være selvstændige, sagde den overraskede bankdirektør til Børsen.

Nørresundby Bank meddelte dengang, at bestyrelsen vil komme med en redegørelse til aktionærerne inden for 14 dage efter modtagelsen af det officielle købstilbud.

Siden har Nordjyske Bank meddelt, at den overvejer at give et modbud på Nørresundby, men endnu er der ikke kommet noget konkret fra den kant.

Spar Nord oplyser, at Skat har givet tilladelse til skattefri aktieombytning til aktionærerne i Nørresundby Bank.

Fristen for at tage imod købstilbuddet udløber 15. januar ved midnat.

Spar Nord fremhæver ved offentliggørelsen af tilbudsdokumentet, at den har lovet at føre banken videre uændret i minimum tre år. Det vil blandt andet sige med eget navn og egen ledelse.

- Hvad der skal ske herefter, er ikke besluttet endnu, men det vil være meget vigtigt for Spar Nord at holde fast i de ting, som gør Nørresundby Bank populær blandt kunderne, skriver Spar Nord.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.