Gammel Investor
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Aktier/middag: Genmab til tops i svagt marked

Det er en lidt mat stemning, der præger det danske C20 Cap-indeks, som falder 0,4 pct. til 1000,06, hvor Mærsk-aktien agerer bundprop efter pres på olieprisen. Til gengæld er Genmab-aktien flyvende efter at Castor-studiet af Darzalex er stoppet hurtigere end ventet fordi det nåede målet, og blandt sidepapirerne fortsætter Lundbeck-aktien de seneste dages nedtur. De europæiske aktiemarkeder ligger med fald, hvilket er tredje dag i minus ud af de seneste fire.

Genmab-aktien stiger med 4,8 pct. til 900 kr. efter biotekselskabet onsdag efter dansk lukketid præsenterede fase III-studiet Castor, der blev stoppet tidligere end ventet fordi, det opfyldte det primære endpoint, som var forbedring af progressionsfri overlevelse. Genmabs Castor- og Pollux-forsøg ventes at føre til et bredere label, hvilket ifølge finanshuset SEB støtter brugen af Darzalex (daratumumab) i de tidligere stadier af recidiverende eller refraktær myelomatose (kræftsygdom i knoglemarven). Finanshuset ser det også som meget sandsynligt, at Genmab vil hæve forventningerne til salget af Darzalex i år som følge af en stærk begyndelse på salget...

BRANCHENYT
Læs også