IT
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ny iPhone kan spores i kinesiske nøgletal

Den næste udgave af Apples populære telefon vil løfte eksporten i Kina og Taiwan, lyder vurderingen.

IT
Foto: AP

Det amerikanske finanshus Bank of America Merrill Lynch vurderer, at den nye iPhone 6 vil give et boost til eksporten i Kina og Taiwan, hvor Apple får fabrikeret dele af mobiltelefonerne.

Den kinesiske eksport ventes at blive øget med 1 procentpoint i resten af 2014 grundet iPhone 6, imens Taiwans eksport kan øges med ca. 2 pct. ifølge det amerikanske finanshus.

Opgørelsen fra Bank of America viser, at 8 dollar af salgsværdien af iPhone bliver skabt i Kina i model 5, og det vil være en anelse mere i den kommende udgave iPhone 6. Den taiwanesiske værdiskabelse for iPhone 6 er i omegnen af 25 dollars per telefon.

Apple-aktien og iPhone 6 ventes at komme i fokus den 9. september, hvor iPhone vil holde en konference vedrørende nye produkter, og medierne over en bred kam vurderer, at det netop er lanceringen af iPhone 6, som selskabet har i ærmet. De tidligere iPhone-lanceringer er blevet præsenteret omkring den 10.-21. september, så salget er parat til den afgørende julehandel.

De seneste dage har der også været spekulationer om, at Apple arbejder på at lave et samarbejde med kreditkortgiganterne American Express, Visa og/eller Mastercard.

En kilde til Bloomberg News berettede sent mandag, at et samarbejde mellem Apple og kreditkortselskaber også ville blive annonceret den 9. september. Spekulationerne om Apples betalingssystem er også blevet kaldt en mobil pengepung.

BRANCHENYT
Læs også