IT
0

Google på fremmarch i Europa: Bygger nyt kæmpe-datacenter

Google bygger et nyt datacenter i Holland og fortætter dermed med at udvide med jern i vores del af verden.

IT
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
Næsten 4,5 milliarder kroner.

For det beløb bygger Google over de næste fire år et nyt datacenter i Eemshaven i Holland, hvorfra selskabets mange cloud-services skal kunne leveres endnu hurtigere og mere stabilt til de europæisske brugere.

Selskabet skriver i et blogindlæg, at der skal bruges flere end 1.000 medarbejdere til bygge-projektet, og at datacentret skal være helt operationsdygtigt i 2017, hvorefter det vil have 150 faste medarbejdere.

Det hollandske datacenter vil ifølge Google blive kølet ved hjælp af luft og vand.

Fire store datacentre i Europa

Samtidig beskriver selskabet, hvordan det europæiske setup nu kommer til at se ud:

"Det vil blive Googles fjerde, hyper-effektive facilitet i Europa."

"Vigtigt er det, at efterspørgslen på internet-services forbliver så stærk, at den nye bygning ikke betyder en reduktion andre steder."

Læs også på Computerworld:  Galleri: Her bor internettet - se Googles gigantiske datacentre

"Vores ekspansion vil fortsætte i Dublin i Irland, i Hamina i Finland og i St. Ghislain i Belgien. Vores eksiterende, lejede datacenter i Eemshaven vil også fortsat være i drift," skriver Google.

Selskabet oplyser, at det første europæiske datacenter blev anlagt i 2007. Eemshaven er blevet valgt til det næste store datacenter, blandt andet fordi der direkte kabel-forbindelse til både London og Amsterdam.

Denne artikel er leveret af
FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også