IT
0

Brugtsalget af iPhone er eksploderet

Lanceringen af iPhone 6 har fået iPhone-brugtsalget til at trække fra. Det viser en opgørelsen fra Spar Nord.

IT
Antallet af salg af brugte iPhones er steget med godt 200 pct.  Arkivfoto: Damian Dovarganes/AP

Den seneste måned er markedet nærmest blevet oversvømmet med brugte iPhones. Stigningen i salget af brugte iPhones er steget med godt 200 procent. Alene på DBA.dk er der nu 4.500 iPhones til salg. Værdien andrager omkring 13 millioner kroner.

Tallene kommer fra en analyse Spar Nord og DBA netop har udgivet.

Da iPhone 5 blev lanceret steg brugtsalget til sammenligning omkring 40 procent.

Web-TV: Se da iPhone 6 væltede byen

Mænd er de mest udskiftningsparate. 73 procent af brugtannoncerne er oprettet af mænd.

Lige nu er den gennemsnitlige udbudspris 2.895 kroner for en brugt iPhone. Det er hovedsageligt iPhone 5 og 5S der sælges.

– ”Lige nu er iPhones det mest søgte på hele DBA.dk, så efterspørgslen i markedet er i høj grad til stede. I dag tager det i gennemsnit otte dage at sælge en brugt iPhone. Tidligere tog det 21 dage,” fortæller Anders Rasmussen, kommunikationskonsulent i DBA.

Spar Nord hæfter sig ved, at forbrugertilliden ligger på et højt niveau, og at omsætteligheden på brugte iPhones sandsynligvis vil sætte yderligere gang i udskiftningerne.

Eksplosion i tyverier af iPhones op mod lanceringer

Inden du køber en brugt iPhone så tjek med politiet om telefonen er stjålet. Det kan politiet gøre ved at slå IMEI-nummeret op i et internationalt register.

Tip: Sådan finder du IMEI og tjekker telefonen

Mere til historien

Når mange sælger den samme vare, er der god mulighed for at slå en god handel af med sælgeren. Det er købers marked. Som altid skal du vogte dig for platugler og andre fuskere, som forsøger at narre penge fra dig i en handel.

BRANCHENYT
Læs også