IT
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ny smart chip skal vende nedturen for AMD

Det ser skidt ud for chipproducenten AMD, der nu sætter sin lid til ny chip. Den lille ny hedder Carrizo.

IT

Chip-producenten AMD er på trapperne med en ny chip, som selskabet håber kan være med til at sætte ny skub i forretningen.

AMD har altid været lillebror til verdens største chipproducent, Intel.

Selskabets processorer sidder især i prisbillige pc'er, men det går ikke for godt for AMD, der har brug for at få sat mere vind i sejlene.

Det til trods for, at pc-markedet efter længere tids fald nu er begyndt at stabilisere sig, hvilket kan mærkes hos mange chip- og pc-producenter, der løbende har droslet ned, men som nu pludselig mærker opsving, der på grund af de seneste års tilpasning sætter sig direkte på bundlinien.

Det gælder eksempelvis Intel, hvilket du kan læse mere om her: Intels nye vision: Ikke længere blot 'Intel Inside' - et nyt Intel er ved at se dagens lys

Men altså ikke for AMD, der netop har offentliggjort kvartalsregnskab.

Det viser en nedgang i omsætningen fra 10,2 milliarder kroner i samme kvartal i fjor til nu knap otte milliarder kroner.

Salget i AMD's vigtigste forretningsenhed, Computing and Graphics, er faldet fra 5,7 milliarder kroner til 4,2 milliarder kroner.

Samtidig vælter pengene ud af kassen. AMD har i kvartalet tabt 2,4 milliarder kroner på bundlinien.

Kommer snart på gaden

Nu sætter selskabet sin lid til Carrizo, der ser dagens lys i løbet af andet kvartal.

Topchef Lisa Su oplyser, at Carrizo kommer til at udgøre det største generations-spring nogensinde, når det gælder 'performance-per-watt for vores mainstream-processorer."

Carrizo afløser AMD's Kaveri-chip, der aldrig kom til at leve op til forventningerne - måske fordi den blev lanceret på det forkerte tidspunkt netop da pc-salget netop begyndte at dykke for første gang nogensinde.

AMD har i de senere år forsøgt at omlægge forretningen, så selskabet ikke er så afhængigt af salg af processorer til pc'er. I stedet har det forsøgt at lægge vægten på salg af grafik-tunge processorer samt processorer til eksempelvis Xbox One og Sony Playstation 4.

Pc-markedet er imidlertid fortsat meget vigtigt. AMD har især mistet markedsandel på det meget vigtige x86-marked til Intel.

AMD's største kunde er HP, der anvender AMD-processorer i en række af sine pc'er.

Selskabet vil med Carrizo forsøge en model, hvor der kun produceres et enkelt motherboard-design til pc-producenterne, der så skal anvendes i alle modeller.

Ideen er, at det skal gøre det både nemmere og billigere for pc-producenterne at anvende Carrizo.

Læs også:

Chipgiganten AMD skifter topchefen ud - i desperat kamp for at komme på fode igen

Intels nye vision: Ikke længere blot 'Intel Inside' - et nyt Intel er ved at se dagens lys.

Apple udvikler egen ARM-chip til kommende Mac - vil måske droppe Intel.

Her er Intels nye Broadwell-processorer: Glæd dig til fede bærbare i 2015

Seks nye tendenser tegner pc'ernes fremtid: Snart vil du se dem indbygget i din computer

Pc-priserne står til at falde i det kommende år..

BRANCHENYT
Læs også