Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING
0

Google Chrome lukker for Java-baseret NemID

Google har frigivet Chrome version 42, og her fungerer Java-plugin ikke som standard. Det driller blandt andet NemID-brugerne.

IT
Foto: Jens Dresling
Google er klar med version 42 af Chrome.

Der er tale om en ret omfattende sikkerhedsoverhaling, der lukker mere end 45 unikker sikkerhedshuller i browseren.

Det er dog også en anden ændring, der springer i øjnene for en NemID-anvendende dansker.

Google deaktiverer nemlig Netscape Plugin Application Programming Interface (NPAPI) som standard i Chrome.

Denne kode blev udviklet til Netscapes browser tilbage i 1995, og den tillader, at JavaScript-kode kan aktiveres.

I praksis betyder det, at Oracles Java-plugin ikke længere vil fungere i Chrome, og det fjerner muligheden for at anvende implementeringer af NemID, som understøtter Java og ikke JavaScript, der dog efterhånden er blevet den mest anvendte teknologi til NemID.

"Det lukker dog ikke kun for Java-baseret NemID. Også Microsofts Silverlight eller Facebooks videofunktion vil blive berørt af Googles beslutning," fortæller sikkerhedsekspert i CSIS Peter Kruse til Computerworld.

Man kan manuelt aktivere NPAPI og derved fortsætte med at anvende Chrome også i forhold til NemID, men det er en kortsigtet løsning.

Google Chrome-teamet understreger nemlig at plugins af denne type, vil være fjernet helt i Chrome 45, som forventes at komme i september, og herefter er det altså helt slut med JavaJRE i Chrome.

Det betyder, at du skal skifte browser, til eksempelvis Firefox, hvis du vil anvende funktionerne.

Hvorfor gør Google det?

"Det giver en højere sikkerhed. Google har antagelig vurderet, at Netscape-teknologien er for gammel og usikker og risikabel eksempelvis i forbindelse med drive-by-angreb. Google har altså gjort browseren mere sikker på bekostning af færre funktioner til brugeren."

Der er flere oplysninger om Google Chrome 42 og 45 her og her.

Læs også på Computerworld:

Nu skal du selv slå 'do not track'-funktionen til i Microsofts browser

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Microsoft klar med spritny Spartan-browser - du kan prøve den her

Chrome, IE, Firefox og Safari alle turbo-hacket: Så mange fejl havde de

Denne artikel er leveret af
BRANCHENYT
Læs også