Gammel IT
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ekspert: Dine børn bør snart lære at hacke

Internettet er en kampplads, og det vil gavne samfundet at undervise folkeskolelever i hacking, mener ekspert.

Foto: Silas Stein/AP Images

I Storbritannien sætter man i fremtiden hacking på skoleskemaet for 14-årige skoleelever for at sikre dem mod den stigende trussel på nettet.

Danmark bør gøre det samme, fordi truslen fra hackere er ligeså stor herhjemme, mener Peter Kruse, it-sikkerhedsekspert i CSIS Security Group.

»Rigtigt mange af de talenter, der er derude, er flyveklare i en tidlig alder. Vi har set mange spektakulære angreb, som er foretaget af unge mennesker. Det kan være til stor gavn for samfundet tidligt at lære unge mennesker om hacking. De skal spire, og vi skal have mest muligt ud af dem. Derfor skal de starte tidligt,« siger Peter Kruse.

It har haft sin debut på skoleskemaet, men hacking har ikke fået lov til at få en plads i folkeskolen. Det er en fejl, da samfundet får mere ud af at udnytte de unges kompetencer og vejlede dem i en tidlig alder ifølge Peter Kruse, som også er fortaler for, at de unge samtidig skal lære om de etiske regler forbundet med hacking.

Selvom hacking ikke er at finde i folkeskolen, er det ikke helt nyt på universiteterne. I 2013 oprettede Danmarks Tekniske Universitet (DTU) en ny kandidatlinje inden for it-sikkerhed. Uddannelsen blev efterspurgt af mange virksomheder, der ønskede flere, som beskæftiger sig mere direkte med it-sikkerhed end de uddannelser, der findes i forvejen.

Uddannelsen har haft succes, da de studerende knap nok når at lukke skolebøgerne, før de underskriver kontrakt på et nyt job. På trods af virksomhedernes efterspørgsel og uddannelsens succes, mener Christian Damsgaard Jensen, lektor på DTU Compute-instituttet, dog ikke nødvendigvis, at det vil være en fordel at introducere hacking tidligere, f.eks. i folkeskolen.

Christian Damsgaard Jensen oplever på DTU, at det kræver stor indsigt og etik for at kunne hacke og mener ikke, at folkeskolelever nødvendigvis er klar til det.

»Jeg kunne godt forestille mig, at 14-årige har været eksponeret for hacking og dem, der har været interesseret i det, de har intelligensen, drivet og fascinationen til at lære om det. Men måske det er den mørke side af hacking. Det behøver ikke være som i Storbritannien, hvor eleverne indgår som en del af et regeringsstyret eliteprogram. Til gengæld er sikkerhed på nettet en god idé at få på skoleskemaet,« siger Christian Damsgaard Jensen.

Peter Kruse mener derimod, at ved at få hacking ind i et lukket og kontrolleret rum som et klasseværelse, kan det være med til at legitimisere og kontrollere processen. Det kan være med til at forhindre de elever, som lærer sig selv at hacke, i at bevæge sig på en knivsæg af loven.

»Forståelse for hacking har direkte betydning for, hvordan du opfører dig. Hvis du kender til de metoder, som hackerne anvender, er du også bedre klædt på til at beskytte dig selv. Man skal kende sine fjender for at besejre dem,« siger Peter Kruse.

Christian Damsgaard Jensen opfordrer derimod i stedet til undervisning i sikkerhed på nettet, så eleverne lærer, hvordan de skal opføre sig på nettet for at sikre privatlivets fred, herunder hvilke oplysninger de leverer til forskellige virksomheders databaser. Det kan også være undervisning i deling af personfølsomme oplysninger på nettet, og hvordan de oplysninger ved en fejl hurtigt kan havne et forkert sted. Eller risikoen for hvordan et billede, der er lagt op på Facebook og Instagram, kan blive delt ufrivilligt med flere, hvis der sker en fejl.

Samtidig skal de unge selv efterspørge sikkerhed i produkter, for ellers får de det ikke nødvendigvis, ifølge Christian Damsgaard Jensen.

Læs også