Gammel IT
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Snart kan du sende penge via Facebook Messenger

To estere, der var trætte af høje gebyrer, står bag.

Nu kan du snart overføre penge direkte via Facebook Messenger, og dermed slippe for at betale høje bankgebyrer. Foto: Arkivfoto.  Foto: Jens Büttner/picture-alliance/dpa/AP

Amerikanerne kan allerede sende penge til hinanden via Facebooks Messenger-app. Nu bliver det snart muligt for danskere og andre europæere.

Det skriver Reuters.

Det er iværksætterfirmaet TransferWise, der har lanceret det nye program, som skal gøre det muligt f.eks. at betale for nethandel via Facebook Messenger.

Det nye program udvider mulighederne for at sende penge via Facebook Messenger. Indtil nu har det kun været muligt for amerikanerne, men TransferWise har udviklet en såkaldt chatbot, som gør det muligt for folk i Europa, Canada og Australien at sende penge til hinanden via Facebook Messenger.

Det nye program kommer, efter at Facebook tilbage i april åbnede op for, at eksterne udviklere kunne lave chatbots til Messenger.

»Vores mission i TransferWise er at skabe hurtigere, billigere og bedre internationale pengeoverførsler til alle. Udviklingen af vores chatbot til Messenger er et stort skridt i den rigtige retning,« siger Scott Miller, chef for internationale partnerskaber i TransferWise, til virksomhedens hjemmeside. 

TransferWise blev skabt i 2011 af de to estere Taavet Hinrikus og Kristo Käärmann. De syntes, at gebyrerne for internationale bankoverførsler var urimeligt høje. Virksomheden ligger i London, men har kunder i mere end 50 lande. Ifølge TransferWise sender de hver måned mere end 800 mio. pund eller, svarende til over 7 mia. kr., mellem deres brugere. 

Ifølge Reuters har TransferWise en værdi på mere end 1 mia. dollars og tæller flere prominente investorer som skaberen af Virgin Group, Sir Richard Branson.

Læs også