Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nyt studie: Hjælpepakker øger risikoen for insiderhandel

Økonomiske redningspakker og statsgarantier over for virksomheder fører til en stigning i insiderhandel blandt topledere og politikere. Det viser en rapport udarbejdet af anerkendte universiteter.

En ny rapport viser, at vi kan komme til at se flere 'banditter i habitter' som følge af amerikanske hjælpepakker. Foto: Colourbox

Det amerikanske bagmandspoliti får sandsynligvis travlt den kommende tid. I hvert fald hvis man skal tro en ny rapport udarbejdet af bl.a. Stanford University, University of Cambridge og Pennsylvania University.

For de økonomiske hjælpepakker, som den amerikanske regering er kommet med for at afbøde de økonomiske konsekvenser af corona-udbruddet, kan meget vel føre til en øget handel med værdipapirer, som baserer sig på særlig intern viden - såkaldt »insiderhandel«.

Det skriver Reuters.

Hjælpepakkerne fører til store udsving på de finansielle markeder og kursen på aktierne i de virksomheder, som de vedrør. Det giver højtstående personer med intern viden om pakkerne mulighed for at tjene penge på at købe aktier i virksomhederne, før hjælpen til dem offentliggøres.

»Når som helst regeringen vælger vindere og tabere, er der større mulighed for insiderhandel forbundet med enkeltpersoner,« udtaler Daniel Taylor, lektor ved University of Pennsylvania og en af forfatterne til rapporten.

Rapporten tager udgangspunkt i den globale krise i 2007-2009, der førte til flere hjælpepakker fra den amerikanske stat rettet mod større virksomheder. Med hjælpepakkerne fulgte en stigning i insiderhandlen.

Forskerne fandt store anormaliteter i de aktiehandler, som blev lavet af både amerikanske topledere og politikere i perioden op til en 700 mia. dollars stor hjælpepakke blev godkendt i den amerikanske kongres. En økonomisk hjælpepakke, som fik stor indflydelse på aktiemarkedet.

Under perioden, hvori midlerne i redningspakken blev brugt, fik personer med øjensynlige politiske forbindelser et afkast på 8,9 pct., mens dem uden fik et afkast på blot 2,8 pct. Specielt blandt dem med politiske forbindelser steg handelsaktiviteten markant op til pakken, viser undersøgelsen.

»Jeg håber, at vi kan undgå at gentage det denne gang, men jeg er ikke optimistisk,« fortæller Daniel Taylor til Reuters.

Allerede i starten af coronakrisen er flere amerikanske politikere blevet mistænkt for at sælge ud af deres aktiebeholdning på baggrund af viden, de havde fra deres politiske virke. Heriblandt den amerikanske senator Richard Burr, som forsikrede om, at USA kunne håndtere krisen.

Frygten for, at enkeltpersoner kan få adgang til vigtige informationer om virussens spredning og politiske tiltag, før de bliver offentliggjort, er steget i USA. Sidste uge steg dollarkursen f.eks. øjeblikke før, den amerikanske centralbank annoncerede et nyt finansieringsprogram, skriver Reuters.

Daniel Taylor fortæller til nyhedsbureauet, at det i USA anses som et »gråt område«, hvorvidt det er ulovligt at foretage handler på baggrund af informationer, som er opsnappet i politiske sammenhæng.

Herhjemme steg antallet af politianmeldelser for markedsmisbrug i kølvandet på finanskrisen. Men fundet i den amerikanske rapport kan ikke overføres til det danske marked, mener Anders Balling, underdirektør i Finanstilsynet.

»Det er ikke sådan, at det danske marked nødvendigvis er drevet særlig meget af hjælpepakkerne i Danmark. Vi er et lille land, og mange af de danske virksomheder er en del af et globalt marked,« siger han til Finans.

»I USA er de noterede virksomheder mere afhængige af hjemmemarkedet, så der har de politiske tiltag en større betydning, hvilket øger risikoen for insiderhandel. Herhjemme betyder de danske politiske beslutninger mindre for kursudviklingen,« siger Anders Balling.

Han fortæller desuden, at en stor del af de sager, som blev anmeldt efter finanskrisen, ikke var knyttet op på hjælpepakker, men derimod aktiviteter i bankerne.

BRANCHENYT
Læs også