Økonomi
0

Cheføkonom: ECB skal redde Europa

Cheføkonom mener, at Den Europæiske Centralbank må tage skrappere midler i brug.

Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, skal ifølge cheføkonomer tage flere midler i brug for vende inflationen. Foto: Arne Dedert/AP

Nye inflationstal viser, at inflationen i euro-landene faldt til 0,3 pct. i august.

Dermed er det ikke lykkedes at vende den negative spiral, og eurozonen rykker tættere på deflation, hvor priserne falder i stedet for at stige. Det er stærkt bekymrende, mener flere økonomer, og i Sydbank peger cheføkonom Jacob Graven på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) skal reagere.

"Når ECB har et mål om, at inflationen skal være tæt på 2 pct., så er det først og fremmest ECB, som har ansvaret, når inflationen enten er alt for høj eller alt for lav. Det største problem med inflationen er, at den ikke er stabil lige nu," siger Jacob Graven.

ECB har tilbudt bankerne, at de kan låne penge til en meget lav rente, og det har presset renterne helt i bund i eurozonen, ligesom renten er historisk lav i Danmark lige nu. I september starter et nyt tilbud fra ECB, hvor bankerne kan låne til en lav rente over fire år.

Jacob Graven tror ikke på, at det vil hjælpe, at ECB prøver at presse renterne endnu længere ned, da de i forvejen er helt i bund. Han mener, at man skal have fat i andre værktøjer, hvis man skal vende udviklingen.

"Man er nødt til at kigge på, hvad man har gjort i USA, Japan og Storbritannien. Her har nationalbanken opkøbt statsobligationer i enorme mængder, og det har virket. Ifølge EU's regler må ECB ikke finansiere statsunderskud i medlemslandene, men det kan man blive nødt til," siger Jacob Graven.

Ifølge Jacob Graven har ECB i løbet af finanskrisen flere gange set stort på de regler, hvor ECB f.eks. i 2010 opkøbte statsobligationer i flere lande i Sydeuropa for at hjælpe med økonomisk stabilitet.

Når en centralbank opkøber statsobligationer svarer det til at lade seddelpressen løbe hurtigere og trykke flere penge. Opkøbet sender nemlig store mængder likvide penge ud i samfundet.

Der er møde i ECB i næste uge, men her forventer Jacob Graven, at der ikke sker yderlige tiltag.

Hvis inflationen fortsætter med at falde, og forventningerne fra investorer og firmaer er, at inflationen i fremtiden ikke er omkring 2 pct., så bliver det kriminelt, mener Jacob Graven.

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, tror, at ECB vil afvente resultatet af det nye lånetilbud til bankerne, som starter i september. Hvis lånetilbuddet ingen effekt har, vil ECB's næste skridt være at opkøbe såkaldte ABS'er - det er erhvervsobligationer udstedt med sikkerhed i løbende betalinger på eksempelvis lån eller lejeaftaler.

Fordi ABS'er er obligationer udstedt af private erhvervsvirksomheder overtræder et opkøb af dem ikke ECB's forbud mod at købe statsobligationer.

Hvis opkøb af ABS'er heller ikke virker, tror Helge J. Pedersen, at ECB vil begynde at opkøbe statsobligationer, som man ser det i USA, Storbritannien og Japan. Men det er den sidste udvej.

"Man skal ikke udelukke, at de begynder at købe statsobligationer, da de selv har nævnt det som en mulighed. Jeg tror, at man vil se, at ECB begynder at købe ABS'er først, hvis inflationen fortsat ikke stiger. Jeg tror kun, at man vil opkøbe statsobligationer i det øjeblik, hvor det er den sidste udvej," siger Helge J. Pedersen.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også