Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Risiko for ny aktieboble øget

OECD frygter et nyt sammenbrud på de finansielle markeder.

Aktiemarkedet er pumpet op af den lave rente, men hvor længe kan det holde, spørger OECD?

En ny aktieboble kan være på vej, advarer OECD i usædvanligt klare vendinger. Aktiemarkedet er buldret så meget frem, at der nu er opbygget flere "betydelige risici," skriver OEDCD.

Flere aktiemarkeder er i rekordniveauer, kursen på statspapirer ligger rekordhøjt, og udsvingene i aktiekurserne i USA og Europa på samme niveau som før finanskrisen.

"Dette sætter fokus på muligheden for, at risikoen er forkert prissat og på farerne for en pludselig korrektion," konstaterer OECD.

Mange markeder ikke mindst de såkaldte "emerging markets" er sårbare over for store udsving på markederne. Det skyldes den store gæld, som er opbygget rundt omkring.

Og når den amerikanske centralbank, FED, ventes at stramme yderligere og ikke længere købe statspapirer op i så stor stil som tidligere, kan det få store konsekvenser for den globale økonomi.

Cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, betegner OECD's rapport som en advarsel i "usædvanligt klart sprog."

"OECD frygter simpelthen, at en boble vil springe på de finansielle markeder. I usædvanligt klart sprog advarer OECD om, at de svagere udsigter for den globale økonomi ikke er afspejlet i aktiekurserne, der i mange lande er tæt på rekordniveau. OECD vurderer, at de rekordhøje kursniveauer på stort set alle finansielle aktiver øger risikoen for en pludselig nedtur,." siger Jacob Graven.

En af hovedforklaringen på investorernes optimisme er, at der er usædvanligt mange penge i omløb i det finansielle system.

"De mange ekstra penge fra centralbankerne i de store vestlige økonomier er med til at presse kursen op på stort set alle finansielle aktiver. Intet tyder på, at centralbankerne vil fjerne penge fra det finansielle system i de kommende måneder. Tværtimod kan centralbankerne i eurozonen og Japan meget vel skrue op for seddelpressen. Vi vurderer derfor, at risikoen for dramatiske kursfald på de finansielle markeder er behersket på kort sigt," lyder det fra Jacob Graven.

BRANCHENYT
Læs også