Gammel Økonomi

"Tillykke Danmark, men økonomien kommer ikke til at flyve"

Danmark klarer sig godt i erhvervsrapport, men det giver ingen vækst, lyder kritik.

Artiklens øverste billede
Danmark er Europas bedste sted at drive forretning, viser undersøgelse.

Danmark er Europas bedste sted at drive forretning.

Sådan lyder det i en konklusion fra Verdensbanken, der har taget temperaturen på erhvervslivet i sin årlige Doing Business-rapport.

Den flotte titel er dog ingen garanti for vækst og en stærk konkurrenceevne, og det er i det lys, at rapporten skal ses, mener økonomer.

Indekset måler nemlig alene mængden af bøvl og hindringer for virksomhederne i Danmark, mens det ikke ser på det generelle omkostningsniveau, der er højt i Danmark som en konsekvens af høje lønningerne og lav produktivitetsvækst.

»Der er derfor heller ikke grund til at forvente, at den flotte placering får dansk økonomi til at flyve frem, men trods det skal vi trods alt alligevel være stolte over, at det er lykkedes at skrue økonomiske strukturer sammen, som giver plads til velstand og vækst,« lyder det i en kommentar fra Danske Banks cheføkonom Steen Bocian.

Foruden at være bedst i Europa - foran Norge, så er Danmark nummer fire i verden, når det kommer til nationens evne til at skabe de bedste rammer for virksomhedernes muligheder i landet.

Kun Singapore, New Zealand og Hongkong er bedre.

Indekset måler på en række underparametre, og her stryger Danmark ikke til tops på nogle af punkterne. Men det er værd at bemærke, at det danske erhvervsklima klarer sig godt på alle områder.

»Den flotte placering skal ses i lyset af, at vi har en velfungerende økonomi med stærke økonomiske strukturer. Vores offentlige sektor er velfungerende, og det administrative bøvl er begrænset i forhold til mange andre lande. Derudover spiller det også en vigtig rolle, at vores arbejdsmarked er både fleksibelt og tilpasningsdygtigt,« mener Steen Bocian.

I den liberale tænketank Cepos er man mindre imponeret over det miljø, som Danmark kan tilbyde erhvervslivet.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen påpeger, at de høje skatter er en "hæmsko" for vækst og virksomhedsdrift.

I Cepos undrer man sig over den gode placering, der står i kontrast til 2012- og 2013-faldene i BNP, ligesom det ikke stemmer overens, mener man, med faldet i industribeskæftigelsen på mere end 100.000 personer siden 2000.

»Alt dette vidner om, at der er mange reformer, der skal gennemføres for at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed. Det drejer sig blandt andet om, at kapitalskatterne og afgifterne bør sænkes, ligesom arbejdsudbuddet skal øges gennem reformer af dagpenge, efterløn mv.,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, der minder om, at OECD forventer, at Danmark får den sjettelaveste økonomiske vækst ud af 34 OECD-lande frem mod 2030.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.