Gammel Økonomi

Danske økonomer uenige: Er flygtninge løsningen på hængekøjen?

Europæiske økonomer peger på, at flygtningene kan blive et stort plus for økonomien på sigt, fordi de kan afhjælpe den kommende mangel på arbejdskraft.

Artiklens øverste billede
»Det store spørgsmål er bare, om vi kan få flygtningene ind på arbejdsmarkedet,« siger chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea.

De mange flygtninge, der i disse dage kommer til Europa, kan vise sig at blive en gevinst for den europæiske økonomi. Det konkluderer den tyske chefanalytiker Holger Sandte for Nordea Markets Global Macro med udgangspunkt i den tyske økonomi, hvor mange virksomheder har svært ved at få besat ledige stillinger med kvalificeret arbejdskraft.

Såfremt integrationen lykkes, kan flygtningene forstørre arbejdsstyrken og bidrage til at løse problemet, skriver Holger Sandte. Det samme gælder på den længere bane, hvor Tysklands økonomi ligesom mange vestlige lande bliver belastet af en stor ældre befolkning, der går på pension.

Det samme faglige standpunkt har den svenske økonom Knut Hallberg fra Swedbank, efter Sverige har modtaget over 50.000 flygtninge i år.

»Det bliver positivt på lang sigt, når flere mennesker får arbejde og begynder at betale skat,« siger Knut Hallberg til Bloomberg Business, "Tingene ser meget bedre ud nu (i Sverige red.) i forhold til aldersfordelingen."

Men hvad så med Danmark?

Nordeas danske chefanalytiker mener, at mangel på arbejdskraft allerede vil give problemer i Danmark om et par år. I dag melder flere brancher nemlig om, at det er svært at få arbejdskraft, og ledighedsprocenten lå på 4,5 pct. i juli måned, hvilket er tæt på den strukturelle ledighed.

»Jeg vurderer, at der er fuld beskæftigelse ved udgangen af 2017 på det danske arbejdsmarked. Hvis man ikke gør noget på det tidspunkt, så vil virksomheder mangle arbejdskraft, og det kan koste vækst. Så vil statskassen gå glip af potentielle indtægter fra dem, som kunne være blevet ansat og have betalt skat, og det samme med skat fra de virksomheder, som kunne have omsat for mere,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i dansk økonomi ved Nordea.

Problemet med de mange ældre mennesker, der går på pension, den såkaldte hængekøje, vil gøre udfordringen større, vurderer chefanalytikeren.

»Der vil være permanent underskud på den offentlige saldo i en lang periode, fordi der er for mange, der skal forsørges, i forhold til hvor mange der arbejder. Hvis vi kan få nogle flere ind på arbejdsmarkedet, så kan vi få løst det problem,« siger Jan Størup Nielsen fra Nordea.

»Her kan flygtningene være løsningen. Det store spørgsmål er bare, om vi kan få flygtningene ind på arbejdsmarkedet,« siger Jan Størup Nielsen fra Nordea.

Kun 47,7 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande i Danmark var i arbejde, viser tal for beskæftigelsesfrekvensen fra 2013, som er de nyeste fra Danmarks Statistik.

En anden løsning er at hente flere, der står uden for arbejdsmarkedet, ind i jobmarkedet igen, siger Jan Størup Nielsen. Han peger på, at kun 24,3 pct. af kontanthjælpsmodtagerne stod til rådighed for arbejdsmarkedet i juli måned i følge Danmarks Statistik.

Hvilken løsning, der er at foretrække, er selvfølgelig et politisk spørgsmål, betoner han.

Økonomen Tore Stramer er enig i, at flygtninge kan blive en fordel for den danske økonomi, men han understreger, at der er mange brikker, der i så fald skal falde på plads.

»Der er jo store usikkerheder i, om man formår at få flygtningene indsluset på arbejdsmarkedet, og om deres kompetencer også stemmer overens med, hvad arbejdsmarkedet efterspørger,« siger Tore Stramer, chefanalytiker ved Nykredit.

Han peger sammen med Jan Størup Nielsen på, at hvis flygtningene ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, så bliver problemet med mangel på arbejdskraft større.

»Hvis mange ender på offentlig forsørgelse i en længere periode, så vil det øge presset på de offentlige finanser endnu mere,« siger Tore Stramer fra Nykredit.

Der er imidlertid uenighed blandt danske økonomer om, hvorvidt den skæve aldersfordeling i befolkningen vil belaste de offentlige finanser for eftertiden.

Hængekøjen forventes at give underskud i 2020 frem til 2040 og vil udligne sig frem til 2060. De økonomiske vismænd forventer imidlertid, at arbejdsstyrken vil vokse frem mod 2020, og den samme konklusion har økonomerne fra DREAM.

»Tidligere har vi været meget mere sortseende omkring problemet med hængekøjeeffekten, end vi er i dag. Det skyldes, at strukturelle reformer er blevet indført, som for eksempel at pensionsalderen automatisk hæves. Det betyder, at arbejdsstyrken vil vokse mere, end hvad den før så ud til,« siger Peter Stephensen, som er forskningschef i DREAM, der laver langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi ud fra DREAM-modellen.

I en ny rapport konkluderer DREAM-gruppen, at den strukturelle arbejdsstyrke vil vokse med ca. 94.000 personer frem mod 2020, fordi efterlønsperioden er afkortet og folkepensionsalderen stiger.

Jan Størup Nielsen er imidlertid skeptisk overfor konklusionen.

»Det helt store diskussionspunkt er, hvor mange af dem, som er udenfor arbejdsmarkedet, vi er i stand til at trække ind. Der er de optimister, mens jeg er mere skeptisk, fordi vi har været igennem en lang krise, hvor folk er kommet langt væk fra arbejdsmarkedet,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker ved Nordea.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.