Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hæv pensionen med statsstøtte

Pension: Meget tyder på, at vores pensionssystem er kommet ud af balance.

Jeg har en plan B.

Hvis der kommer yderligere forvirring om vores private pensioner, ændrede skatte- eller udbetalingsregler, kan det blive nødvendigt at bruge den.

Planen er: Jeg belåner mit hus op til kip med afdragsfrie flekslån, hæver mine pensioner i utide, graver pengene ned i baghaven og stiller mig i køen på bistandskontoret. Når det bliver min tur, siger jeg:

»Hvad kan I gøre for mig?«

Jeg har altid betragtet mine pensioner som en del af min formue, ikke nødvendigvis kun som opsparing til alderdommen.

Jeg er ikke den eneste.

Knap 60.000 danskere opgav sidste år at omlægge deres kapitalpension til en aldersopsparing.

De hævede den simpelthen i utide mod at betale en afgift på 48,94 pct. I år er afgiften i øvrigt 52 pct.

Rabatten gælder kun kapitalpensioner, den er midlertidig og slutter derfor i år.

Normal takst for at hæve en pension i utide er stadig 60 pct.

Hvorfor i det hele taget bruge tid på satserne for at hæve pensionen i utide?

Fordi jeg er ret overbevist om, at flere danskere får øjnene op for, at der kan være en idé i at aktivere pensionen før pensionsalderen.

Lige lidt baggrund.

Før finanskrisen blev det populært at belåne sin bolig et godt stykke over kippen og pumpe penge ind på en ratepension med et fradrag på 60 pct.

Det var faktisk dumt at lade være, uanset om man ville lade pengene stå til alderdommen eller ej. For hvis man nu havde 100.000 kr. i frie midler, ville det være en bedre forretning at sætte dem ind på en ratepension end bare at investere dem.

Lad os nu sige, at man kunne få de 100.000 kr. forrentet med 10 pct. Så ville man efter et år, når skatten var trukket, have 107.300 kr. tilbage.

I stedet kunne man indsætte 250.000 kr. på en ratepension. De 150.000 kr. blev betalt af skatten, de 100.000 havde man selv.

Dermed fik man et afkast på 25.000 kr. Efter et år kunne man vælge at hæve pensionen i utide.

Først skulle man betale PAL-skat af de 25.000 og til sidst en afgift på 60 pct. af hele beløbet.

Tilbage til forbrug var der ca. 108.500 kr., altså godt 1.000 kr. mere end hvis man havde ladet pengene stå frit.

Så langt var det ude!

Siden er det blevet knap så attraktivt, fordi topskatten er sænket.

Det vil sige, at fradragsværdien nu er 50 pct. Dermed er det ikke så attraktivt at hæve i utide.

Modellen er slået så godt igennem, at en meget stor del af vores formue står i netop pensionsmidler.

Det er netop kommet frem, at danskernes formue igen er tæt på millionen.

Vores såkaldte finansielle nettoformue er nu 160 mia. kr. svarende til 973.000 kr. pr. dansker.

En meget stor del af vores formue er pensionspenge, og de skal beskattes senere.

Den del af det har udlandet for længst fået øjnene op for, og i en analyse til sine udenlandske kunder opgør Danske Bank, at kun 46 pct. af danskernes formuer kan realiseres her og nu.

I euroområdet er tallet 65 pct. Det vil sige, at vores penge er bundet strammere end andres. Samtidig har vi bygget vores formue op af øget boliggæld, og den består for en stor del af lån med variabel rente.

Det gør os ekstremt sårbare, når renten stiger.

For det betyder, at vores gæld bliver dyrere og formuen formentlig mindre.

Aktiemarkedet holdes i høj grad oppe af, at renten er så lav, at man er til grin, hvis man lader pengene stå på bankbogen.

Så hellere tage chancen på aktiemarkedet.

Det er ikke den eneste bekymring, som der er grund til at have for danskernes formue og vores pensionssystem.

For selv om pensionsselskaberne ikke vil indrømme det – tro mig, jeg har prøvet at få dem til det – vil det for folk med en lav løn ikke kunne betale sig at have alt for stor pension.

Tænketanken Cepos har regnet ud, at en bundskatteyder på 60 år risikerer at skulle betale en reel skat på 130 pct. af sin pension.

I læste rigtigt: En skat på 130 pct.

Det skyldes, at man omregner mistede indtægter som aftrapning af pensionstillæg, ældrecheck og forrentning af indskuddet til skat.

For de mennesker vil det kunne betale sig at hæve så meget af pensionen, at de kommer under den magiske grænse og kan få alle tænkelige offentlige tilskud og ydelser.

Her er der tale om, at vi får statstilskud til at hæve pensionen i utide.

For topskatteydere ser regnestykket anderledes ud. Også her er beskatningen høj, men for langt de fleste topskatteydere vil det at miste offentlige ydelser ikke spille så meget ind.

For dem har man opgivet at få på forhånd.

Men pensionssystemet er simpelthen kommet i ubalance.

Pensionsselskaberne har forsøgt at pippe om det, men det er ikke trængt igennem endnu.

Vores skattesystem og modregningsreglerne betyder, at risikoen for, at folk helt opgiver at spare op, bliver større og større.

Samtidig gør økonomerne opmærksom på, at flere af os sparer for mange penge op til vores alderdom, og at det for os og samfundet i øvrigt ville være en god idé at få brugt pengene løbende.

Kombinationen af en på papiret høj formue baseret på en knap så høj boliggæld er reelt en »balanceoppustning,« som Realkredit Danmark betegner det i en analyse.

Vores flotte formue er pustet op af lånte penge.

Det er det, man i investeringskredse kalder: »en gearet investering.«

Der er behov for et grundigt eftersyn af vores pensionssystem, der i øvrigt er kåret til verdens bedste. Det virker oppustet og ude af balance.

Der er gået alt for meget skatte- og modregningstænkning i det.

Vi skal have et system, der tilskynder folk til at spare op, ikke til at hæve pensionen i utide. Og ja, jeg håber at kunne holde mig til plan A.

BRANCHENYT
Læs også