Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Spis murstene, før de spiser dig

Opsparing Mange ældre bliver boende i deres huse længere. Mon det altid er frivilligt?

Jeg er ikke sikker på, at I er klar over det, men der er sket noget dramatisk på boligmarkedet.

Her tænker jeg ikke på, at det er så godt som umuligt at sælge boligerne i byer som Nørre Væmmelse, Sønderhåbløse eller Ingenkreditstrup.

Selv med udsigt til kragernes vendeplads, det kommunale vandreservoir eller en vindmølle er det svært.

Det er det, ejendomsmæglerne kalder: »Tæt på dyrelivet, med vandudsigt og mulighed for alternative energiløsninger.«

Men det ved vi godt altsammen.

Nej, det nye er, at ældre, altså folk over 60 år, bliver boende længere og længere i deres parcelhuse.

I 1980’erne var hver tredje boligejer mellem 18 og 39 år. I dag er det kun hver fjerde. Til gengæld er andelen af boligejere over 60 steget markant. I dag ejes ca. hver fjerde parcelhus af en, der er over 60 år. I 1980’erne var det kun lidt over hver 10.

Det får store konsekvenser, mener flere eksperter. For det betyder, at vi skal til at tage helt andre hensyn, når vi vælger vores bolig. Selv børnefamilier skal tænke sig godt om, når de køber eller indretter deres bolig.

Fakta
Sådan har vi gjort
  • JP Investerer begyndte den 11. november 2000.
  • Da investerede vi 10.000 kr. i Danisco, Brøndby, FLS, Nordea og SAS.
  • Siden er der to gange tilført 10.000 kr., senest i november 2001 – i alt 30.000 kr.
  • Der er indtil nu foretaget 102 handler.
  • Handelsomkostningerne er derfor hele 6.332 kr.
  • Formålet med JP Investerer er at vise, hvor svært det kan være at klare sig i markedet for små investorer. Vi mener, det er lykkedes!
  • Enhver lighed med aktieanalyse er tilfældig og ikke tilsigtet!
  • Bemærk: Det sædvanlige skema er ikke med. Formuen består af en likvid formue på 27.381 kr. Det har i et stykke tid været umuligt at handle, da en overflytning fra Saxoprivatbank til Nordnet har givet store udfordringer. Udfordringerne er udelukkende af teknisk karakter.

Vi skal ikke kun indrette os efter at sælge huset igen til en anden børnefamilie, vi skal også henvende os til det ældre publikum.

Hvordan gør man det?

Her følger nogle gode råd.

Min nabo Karla er ca. 80 år. Hun er den eneste pensionist, jeg kender, der insisterer på at have en stor have. »Det holder mig i gang, og så slipper jeg for at spilde tiden i et motionscenter,« lyder det fra hende.

Hun er dog et særtilfælde, for ellers hedder det sig, at et hus skal være »vedligeholdelsesfrit«, og haven skal være »let at passe.«

Jeg har selv herregårdssten i min indkørsel og på min terrasse.

Men jeg bryder mig ikke om de haver, hvor herregårdsstenene er kastet ud overalt. I mange tilfælde bliver de stablet oven på hinanden i en grad, så de ligner en kikset reklame for et byggemarked.

Men der er ingen vej udenom. Myten om, at den type haver er lette at holde, fylder. At man bruger mindst lige så meget tid på at brænde ukrudt af i mellemrummene i stenørkenen, vaske stenene af med diverse væsker og højtryksspulere, som man gør med at hive ukrudt op en gang imellem eller flytte en enkelt busk, lader sig ikke let dræbe.

Heller ikke myten om, at det er langt billigere og bedre for planterne at sætte dem i jorden frem for at købe krukker i dyre domme og fylde planterne i dem, lader sig dræbe.

Jeg kender et eksempel med et ældre ægtepar, der gav børn og svigerbørn en såkaldt »vandingsplan,« når de tog på ferie. Det betød reelt, at et vandingsbesøg var nødvendigt hver dag.

Og så er det måske ikke en god idé at købe et hus i flere etager. Myten om, at man ikke kan gå op og ned ad en trappe, fordi fødselsattesten er meget gulnet, holder ved, selv om ældre - generelt - er mere og mere mobile.

Så ét plan, ingen dørtrin og brede døråbninger er vejen til et hurtigt salg.

Husk at fjerne gyngen, sandkassen og andre legeredskaber. Ældre i dag tager kun mod børnebørnene på »egne præmisser.«

Så leg foregår på kommunens legepladser, og frokosten indtages på bedsteforældrenes stamcafé til de øvrige cafégæsters mere eller mindre åbenlyse misfornøjelse. Haven skulle jo gerne fortsat være vedligeholdelsesfri, og huset let at holde. Uden børn er det lettere.

Der er meget at tage hensyn til, når man skal tage hensyn til alle.

Spørgsmålet er: Hvor mange har valgt frivilligt at blive siddende i deres eget hus, til de har rundet de 60?

Nykredit har netop foretaget en analyse, der viser, at 4 af 10 boligejere betragter boligen som en del af deres pensionsopsparing.

Men den opsparing er ikke en krone værd, hvis ikke man kan realisere den; altså sælge den eller belåne den.

Og nu kommer vi til det. Mange kan ikke sælge eller belåne deres huse i øjeblikket.

Det købedygtige publikum lader sig ikke imponere af, at huset ifølge ejerne selv er velholdt med den originale mørkebrune maling på vinduer og træværk, kalkfrie lysegrønne fliser i badeværelset - med bidét naturligvis - og hessiantapet, der matcher det brogede tæppe i dagligstuen.

Læg dertil det også brunmalede vognhjul på gavlen - det følger med! - den hjemmeopsatte havestue, der er ekstra solid, fordi den er konstrueret af trykimprægneret træ, fra før arsen blev forbudt - den bliver stående - og så stigen, der hænger i garagen. Den er ny, så den er til forhandling.

Jeg kender flere eksempler på ældre mennesker, der ikke kan sælge de huse, de har boet i. De vil gerne videre - i nogle tilfælde af helbreds- mæssige årsager, men kan ikke. Ingen vil købe.

Så de mursten, de skulle realisere for at forsøde alderdommen, er nu pludselig blevet en tung byrde. Og de er dobbelt ramt.

De bor et sted, hvor de ikke har lyst til at være, og de har ikke råd at realisere de rejse- eller andre drømme, de måtte have, fordi deres formue er bundet i mursten.

For nogle - ikke mindst dem, der bor i udkantsområderne - kan løbet være kørt allerede. For andre - altså de yngre - er der stadig håb, hvis de tænker sig om.

Finanskrisen burde have lært os flere ting.

Det er dødsensfarligt at satse hele butikken på én ting.

Boligen er ikke et spekulationselement, den er til at bo i. Afdrager man på den, minimerer man sin sårbarhed, hvis priserne falder.

At spare op til sin egen pension kommer vi ikke udenom. Der er stadig fradrag på indbetalinger til ratepensioner og livrenter. Og betaler man topskat, får man halvdelen af indbetalingerne ”betalt” via fradraget. Det bør indgå i enhver seriøs overvejelse om alderdommen.

Det gør fri opsparing også. Pensionsselskaberne fumler så meget rundt i reglerne, og forskelsbehandlingen er så markant i selskaberne, at man er nødt til at sprede sin risiko også her.

Generelt handler det om at have en kombination af de tre. Fordelingen er individuel, men husk: Aktier og værdipapirer kan man altid realisere. Så spis murstene, før de spiser dig.

Læs også
Top job