Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Et års fortrydelsesret

Forbrugerbeskyttelse: Hammeren falder hårdt, hvis en virksomhed ikke overholder den nye forbrugeraftalelov, som træder i kraft fredag. Og lovens krav er svære at administrere.

Hvis du er smart, lidt for smart, kan du i morgen købe en jakke på internettet, gå med den i et år og 14 dage, derefter meddele forretningen at du fortryder købet og returnere jakken til forhandleren. Som inden 14 dage skal betale dig alle pengene tilbage. Vil forretningen undgå sager som denne, skal de senest i morgen leve op til kravene i den nye Forbrugeraftalelov, som blev vedtaget af Folketinget i december, og som træder i kraft fredag d. 13. juni.

Europæisk e-handelsmarked målet

Loven er et godt eksempel på, hvor vigtig EU-politikken er, også mellem valgene til EU-parlamentet. Forbrugeraftaleloven er den danske udmøntning af det totalharmoniseringsdirektiv, som gælder i alle de 28 medlemslande. At det er udformet som et totalharmoniseringsdirektiv betyder, at der kun må være meget begrænsede variationer i den relevante lovgivning i de enkelte medlemslande.

På den måde kan der i princippet skabes et slags indre e-handelsmarked, hvor forbrugerne trygt kan handle på tværs af landegrænser. I princippet. For politikerne har haft så travlt med direktivet og foretaget så mange småændringer, at de færreste handlende kan forstå loven. Derfor har organisationer som FDIH, der organiserer mange af de danske internetbutikker, Dansk Erhverv og Danske Medier haft travlt med at vejlede deres medlemmer i, hvad de skal gøre for at leve op til de mange detaljerede krav i den nye lov. 

Forbrugerombudsmanden Henrik Øe har yderligere indkaldt Forbrugerrådet Tænk, FDIH og Dansk Erhverv for at drøfte den praktiske håndtering af den nye lov, kunne man læse i denne avis i mandags. Da direktivet er det samme i de andre lande, foretages der sikkert også her lignende fortolkninger og drøftelser som de danske. Det indre e-handelsmarked risikerer på den måde forblive en drøm i denne omgang. Men det ændrer ikke ved, at loven gælder fra i morgen.

Vigtigste nye regler

De vigtigste ændringer er en vidtgående fortrydelsesret og omfattende oplysningsforpligtelser før, under og efter handelen. Loven får især betydning for internethandel, men gælder også andet salg uden for butikkens normale forretningssted. Eksempelvis handel med varer med en værdi på mere end 350 kroner på et marked.

Forstærket fortrydelsesret

Med få undtagelser har forbrugeren fremover 14 dages fortrydelsesret, fra varen er modtaget, eller fra aftalen blev indgået, hvis der er tale om tjenesteydelser, digitale medier og den slags. Fortryder hun købet, skal hun fremover meddele forretningen dette skriftligt, eksempelvis via mail. Det er ikke længere nok bare at afvise at modtage pakken. Men kravene til indholdet af fortrydelsen er ganske få, og forhandleren skal have en eksempel-formular på sin hjemmeside, som kunden kan anvende. Senest 14 dage efter indsendelsen af fortrydelsen skal forbrugeren sende varen tilbage. Forretningen skal inden de samme 14 dage er gået, sende pengene tilbage til forbrugeren.

Forbrugerne kommer i første omgang til at stå meget stærkt i den kommende lovgivning.

Per Palmkvist Knudsen, it-direktør i JP/Politikens Hus

Her kan de første problemer opstå: Virksomheden har ikke nødvendigvis modtaget varen endnu, og kan derfor ikke vurdere varens nuværende værdi. Det skal de, for kunden har med få undtagelser ret til at benytte varen i et omfang, der ligger ud over blot at prøve den for at se, om den passer. Er varen brugt, skal virksomheden returnere kunden det beløb, der svarer til dens nye, lavere værdi. Loven lægger dermed kimen til en meget lang række tvister mellem forretninger og deres kunder. For hvordan vurderer man en brugt vares værdi på en måde, begge kan være tilfredse med? Hvad kan et par let brugte sko eksempelvis sælges for?

Omfattende informationspligt

De ovenstående tidsfrister gælder kun, hvis forretningen har levet op til lovens oplysningskrav. Forsynder virksomheden sig mod disse, kan fortrydelsesfristen udvides til et år og 14 dage. Oven i hatten kan Forbrugerombudsmanden straffe forretningen med en bøde.  

Loven foreskriver at forbrugeren på en ”klar og forståelig” måde skal oplyses om op til 22 punkter. Nogle skal gentages under handelen og 16 andre skal sendes til forbrugeren på et varigt medie, senest ved levering af varen, eller inden leverancen af tjenesteydelsen påbegyndes. Et varigt medie er papir, e-post eller SMS. Det er ikke nok, at oplysningerne står på virksomhedens hjemmeside, da disse kan ændres uden at forbrugeren opdager det.

Forbrugerne vinder – men hvor længe?

Forbrugerne kommer i første omgang til at stå meget stærkt i den kommende lovgivning. En overgang, for reglerne kan være så vanskelige at administrere, at nogle internetbutikker må opgive at leve op til dem og lukke deres butik, eller andre af samme grund øger priserne. Ønsker man for alvor at sælge varer til andre EU-lande, skal man som skrevet yderligere indstille sig på, at de samme regler alligevel kan ende med at blive fortolket forskelligt i forskellige lande. Hertil kommer, at e-handel i stigende grad er global. Og selv om eksempelvis kinesiske og amerikanske internetsider skal overholde de samme regler, når de sælger til danske forbrugere på dansk, så er der meget stor forskel på at have ret og på at få ret, hvis modparten driver virksomhed på den anden side af jorden.

Under alle omstændigheder er det på høje tid at sætte sig ind i de nye regler – hvis det ikke allerede er sket. Forbrugerne kan læse dem på www.forbrug.dk. Virksomheder bør kontakte deres brancheorganisation for at få den nødvendige vejledning i, hvordan de skal leve op til kravene i den nye lovgivning.

Læs også
Top job