Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Den utopiske reform af dansk boligskat

Skat: Regeringens snarlige reparation af systemet for offentlige ejendomsvurderinger bliver alt andet end tilstrækkelig. I stedet kunne en boligskattereform skabe helt ny dynamik i samfundet.

Ind imellem opstår det, vi i pressen ynder at kalde ”historiske muligheder”.

Muligheder for at skrotte forældede eller i al almindelighed tåbelige tilgange til denne verdens udfordringer. Muligheder for at forbedre samfundet, virksomheden, økonomien.

Sådan en mulighed har det politiske system foræret sig selv på et noget så jordnært område som skatten på danskernes boliger. Lige nu står vi nemlig med en historisk mulighed for at gøre boligskatten til en dynamisk, velfungerende ingrediens i forretningen Danmarks økonomiske fremtid. Det er en forholdsvis sikker antagelse, at muligheden på ingen måde blive udnyttet. For i den christiansborgske virkelighed er det alt rigeligt at lade et relativt utilstrækkeligt skatteregime træde i stedet for et helt utilstrækkeligt af slagsen.

Mere om det senere. Baggrunden for rumlen om boligskatterne var en skandale af de større: de fejlagtige offentlige ejendomsvurderinger.

Lige nu står vi med en historisk mulighed for at gøre boligskatten til en dynamisk, velfungerende ingrediens i Danmarks økonomiske fremtid.

Rigsrevisionen konkluderede for et lille år siden, at Skat systematisk havde fejlvurderet værdien af hovedparten af de danske boliger.

4 af 10 ejendomsvurderinger var anslået for højt. Med den konsekvens, at tusindvis af boligejere igennem flere år formentlig har betalt mere i ejendomsskat og tinglysningsafgift, end de egentlig var forpligtede til.

Bedre blev situationen ikke af, at de økonomiske ministerier længe havde været opmærksomme på problemstillingen. Men interne stridigheder mellem især Finansministeriet og Skatteministeriet havde henlagt sagen til en mere eller mindre permanent syltekrukke, mens den forkerte skatteopkrævning fortsatte, som om intet var hændt.

Derfor endte den politiske side af sagen med solide næser til ikke mindre end seks forhenværende skatteministre: Svend Erik Hovmand, Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen og Peter Christensen fra Venstre samt Thor Möger Pedersen og Holger K. Nielsen, henholdsvis daværende og nuværende SF’ere.

Så kunne man ikke længere sidde behovet for et opgør med det nuværende vurderingssystem, der bygger på en 58 år gammel lov, overhørigt. Hvorfor en ekspertgruppe blev sat til at udvikle et helt nyt og troværdigt vurderingssystem.

Ekspertgruppen bliver ført an af den tidligere Nykredit-topchef Peter Engberg Jensen. Gruppen skulle egentlig have afsluttet sit arbejde for 14 dage siden, men har fundet behov for at udvide arbejdstiden med tre måneder, så detaljerne i det nye system kender vi først til september.

Men vi ved dog, at det nye system kommer til at bygge på, at store mængder data bliver proppet ind i matematiske modeller, som siden spytter prisen for den enkelte parcel ud.

Vi ved også, at den rutinerede formand for ekspertgruppen allerede har indledt forventningsafstemningen. I den forgangne uge konstaterede Peter Engberg Jensen i denne avis, at vi ikke skal forvente et system, der med udtalt præcision rammer den rigtige ejendomsvurdering på hvert eneste hus.

Vi skal være tilfredse, hvis vurderingen rammer inden for 20 pct. over eller under den reelle markedspris. Højst sandsynligt har han ret. Højst sandsynligt kan end ikke den mest moderne vurderingsmetode ramme helt aktuelle prisniveauer for boliger fra Ringkjøbing til Rønne.

Men det ændrer ikke ved det faktum, at det altså har en vis betydning for den enkelte boligejers privatøkonomi, om beskatningsgrundlaget for ejendomsskattebilletten bliver på 2,4 eller 3,6 mio. kr.

Måske er spørgsmålet ikke, om de nye, fine modeller repræsenterer det bedst opnåelige inden for det nuværende boligskattesystem.

Måske er spørgsmålet, om det bedst opnåelige er godt nok? Om tiden er inde til at tage fat på et tydeligvis tiltrængt opgør med velfærdsstatens grundlæggende beskatning af borgernes ejendomme.

Deraf ovennævnte historiske mulighed.

Økonomerne har anbefalet det opgør i årevis. Regeringer af alle farver har lige så kategorisk afvist det. Naturligvis på den baggrund, at landets 1,7 mio. boligejere repræsenterer en homogen vælgergruppe, som i tyngde vist kun overgås af gruppen af borgere, der henter deres husstandsindkomst fra de offentlige kasser.

Berøringsangsten over for boligskatterne er forståelig. Boligmarkedet, der har uendeligt stor betydning for forbrugspotentialet i den samlede danske økonomi, er fortsat skrøbeligt. Og danske boligejere er fortsat blandt verdens hårdest gældsatte.

Derfor skal ændringer i sagens natur måles og vejes grundigt, inden de gennemføres, så en boligskattereform ikke får utilsigtet ødelæggende virkning for hverken boligejere eller den samlede økonomi.

Men det er samtidigt værd at erindre, at et dansk skattesystem, der hvert år omfordeler i gennemsnit ca. 150.000 kr. mellem enkeltindividerne i samfundet, nu engang må og skal være under konstant forandring og modernisering for at bevare – og da helst markant forøge – sine dynamiske egenskaber.

Set herfra er der et temmeligt dynamisk potentiale i at rydde op i den store mængde boligskatter og -afgifter. I at udfase beskatningen af fiktive ejendomsværdier, som er bundet i mursten. For i stedet at ligestille investering i mursten med andre former for investeringer ved at beskatte de gevinster ved bolighandler, som ikke bliver geninvesteret i boligmarkedet.

Vismændene har tidligere stillet forslaget. Eventuelle utilsigtede effekter kan udjævnes ved lange overgangsordninger, som vi senest så det i forbindelse med afskaffelsen af efterlønnen i genopretningspakken.

Det er sund fornuft. Men det bliver ikke til noget. For hver gang vi nærmer os et valgår – og det gør vi jo – mister enhver politiker med mod på en fortsat karriere i branchen evnen til at udtale ordet ”boligskat”.

BRANCHENYT
Læs også