Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Er aktier bare bedst?

Investering: Har man mulighed for at investere langsigtet, er det svært at finde overbevisende argumenter for at placere pengene i obligationer. Historisk har aktier nemlig klaret sig bedst.

Gennem de seneste 200 år har aktier klaret sig betydeligt bedre end obligationer med et gennemsnitligt merafkast på over 5 pct. om året. Med rentes rente effekter, er det en enorm forskel – så stor, at økonomer har problemer med at forklare det ud fra rationelle økonomiske modeller.

Forestil dig, at dine bedsteforældre i 1925 havde investeret 1.000 dollars i det amerikanske aktiemarked med henblik på at efterlade dig en arv.

De 1.000 dollars ville i 1995 være vokset til 842.000 dollars, og du ville være særdeles tilfreds. Forestil dig i stedet, at dine bedsteforældre havde været forsigtige og placerede de 1.000 dollars i amerikanske statsobligationer. I 1995 ville du i stedet have arvet 12.720 dollars . Med en så massiv forskel, kan man spørge sig selv, hvorfor man overhovedet vil investere i obligationer.

Den alment accepterede logik går på at placere en stor del af sin portefølje i aktier og en lille del i obligationer, hvis man er risikovillig og omvendt, hvis man er nervøs for at løbe en risiko.

Forudsætningen for denne strategi er, at obligationer fundamentalt set er mindre risikofyldt end aktier.

Overraskende nok viser det sig kun at være tilfældet over korte tidshorisonter.

Årsagen hertil er et fænomen i aktier, der kaldes Mean Reversion. Dvs. at aktiekurser har en tendens til at bevæge sig omkring deres gennemsnit, således at mange dårlige år oftest efterfølges af gode år og omvendt. Dette fænomen findes ikke hos obligationer, hvorfor studier har vist, at over 20-årige investeringsperioder, er obligationer rent faktisk mere risikable end aktier. Det gør merafkastet på aktier til et endnu større mysterium.

En mulig forklaring kunne være, at aktier giver et merafkast, fordi der er en risiko i form af en uforudsigelig økonomisk katastrofe, som investorerne skal kompenseres for.

Problemet med den form for argumentation er, at der i den analyserede tidsperiode har været adskillige økonomiske katastrofer, bl.a. den store depression i 1929-1933, hvor aktiemarkedet tabte næsten 80 pct. af sin værdi.

Der er også lavet studier af Japan og Tyskland, hvor det viser sig, at selv om landene tabte Anden Verdenskrig, klarede aktierne sig betydeligt bedre end obligationer, der tabte al værdi på grund af hyperinflation.

Faktisk viser det sig, at Tyskland og Japans aktiemarked har klaret endnu bedre i forhold til statsobligationer end det amerikanske gennem det 20. århundrede. Historiske observationer giver ikke nogen intuitiv forklaring på, hvorfor så mange investorer har en stor del af deres portefølje investeret i statsobligationer.

I stedet kan man anskue problemstillingen ud fra en mere praktisk og psykologisk vinkel.

Mange investorer har ikke den luksus at kunne anskue investeringer over en lang tidshorisont og bekymrer sig derfor hovedsageligt om, hvad der sker i markedet inde for nogle få år, hvor risikoen for et negativt afkast naturligt er større. Samtidig er der en overbevisning om, at mennesker har en speciel aversion mod tab.

Tager man disse overvejelser i betragtning, vil ens attitude over for risiko afhænge betydeligt af tidshorisonten. Er man er typen, der dagligt tjekker aktiekurserne, kan det være meget hårdt at se aktiekurserne gå op og ned, når tabene fordobles psykologisk, hvorfor aktier forekommer mere risikofyldte en de i virkeligheden er.

Investerer man over en kort tidshorisont, og tjekker man dagligt kursen på sine investeringer, kan det forklare trangen til at investere en større del af sin portefølje i obligationer for dermed at stabilisere afkastet gennem diversifikation og slippe for det psykologiske slid.

Har man mulighed for at investere langsigtet, bliver en begrundelse for en stor andel i obligationer dog svær at få øje på, selv hvis man er nervøs for risikoen.

BRANCHENYT
Læs også