Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

IMF bringer dårligt nyt om USA

Vækst: Det finansielle markeds forventninger til den amerikanske vækst er fortsat store, men siden mandag har Den Internationale Valutafond haft en helt anden vurdering af USA’s økonomi.

Godt, at jeg ikke har for vane at spise småkager til eftermiddagskaffen på kontoret. Så havde jeg da fået vaniljekransen galt i halsen i mandags.

Midt som jeg sad i den daglige filosofi over, hvor meget aktiemarkedet mon kunne stige den dag, kom Den Internationale Valutafond (IMF) med dagens chok. De nedvurderede forventningen til dette års amerikanske BNP-vækst fra 2,8 til 2,0 pct.

Finansmarkederne, herunder aktiemarkedet, reagerede overhovedet ikke og har egentlig ikke reageret endnu. Kun nogle få kvalitative og vågne aviser bragte historien om IMF’s ændrede syn på den amerikanske økonomi.

Er en så kraftig sænkning af vækstskønnet for verdens største økonomi virkelig helt uden betydning? Det vil nogle argumentere for, men jeg mener nu, at den slags ændringer fortjener en vis opmærksomhed, og med god grund.

IMF selv nedspiller det nye vækstskøn, hvilket dermed tager en del af dramatikken ud af nyheden. Det sker med henvisning til den hårde vinter i 1. kvartal i år, der resulterede i en negativ BNP-vækst på 1 pct. Som IMF siger, kan den samlede økonomiske vækst i år ikke indhente det tabte i årets første tre måneder. Også selvom USA i dette 2. kvartal naturligvis får en meget høj vækst i forhold til forrige kvartal.

Det er fuldstændigt korrekt, at den hårde vinter ikke rammer lige så hårdt igen de næste år frem, så den tabte vækst er en enlig svale. Og dermed kunne man sætte et punktum for historien. Desuden kunne man argumentere, at IMF blot er én af en myriade af forskellige organisationer, som kommer med et bud på den amerikanske økonomi. IMF behøver ikke at ramme mere rigtigt end andre, blot fordi man er IMF.

Det er alt sammen rigtigt, og lige nu vælger flertallet i finansmarkedet at se på andre faktorer. Men som man kan se, så er resten af denne side ikke tom, fordi også den økonomiske medalje har en bagside.

I min optik bliver IMF offer for sin egen argumentation. Nedturen i 1. kvartal skyldtes mere end blot dårligt vejr, der var f.eks. også ændringer i lagrene, men lad os nu give vejret hele skylden. Men derfor burde næste års BNP-vækst i forhold til i år stige mere end forventet. Netop fordi vinteren næppe bliver så dårlig en gang til, og fordi den økonomiske aktivitet derfor bliver mere normal for perioden.

Men hvad gør IMF? De har sænket forventningen til næste års BNP-vækst fra 3,5 pct. til 3,0 pct.

Hvis den amerikanske økonomi nu udviste det forventede stærke momentum, som længe har været forudset, så burde IMF have haft hævet vækstforventningen til mere end 3,5 pct. Af den simple grund, at 1. kvartal i år blev så svagt. Dermed opstår der en såkaldt ”basiseffekt”, idet man som basis i målingen bruger det foregående års vækst. Da den hårde vinter sænkede væksten, vil en almindelig vækst i 1. kvartal 2015 automatisk ligne en fremgang.

Læser man det, der står med småt i rapporten, så bliver det faktisk endnu værre. IMF forventer nu en langfristet BNP-vækst i USA på beskedne 2 pct. Det betyder, at den stigning til næste år, som grafik et viser, blot er et isoleret ”blip”, og derefter falder vækstraten til en flad udvikling.

Der er intet negativt ved en årlig økonomisk vækstrate på 2 pct., blot er det væsentligt mindre, end hvad mange forventer. Det amerikanske aktiemarked har indregnet helt andre vækstrater og tydeligvis minimum 3 pct. allerede i år. Men hvorfor kommer IMF pludselig med den prognose, når den samme organisation så sent som i april bekræftede sin forventning om 2,8 pct. BNP-vækst i år?

Svaret er arbejdsmarkedet. Det lyder måske temmelig overraskende, for som grafik to viser, falder arbejdsløsheden i USA hver måned, og der skabes sågar 200.000 nye job hver måned for tiden. På overfladen ser det godt ud, men i realiteten er det trægheden i forbedringerne i arbejdsmarkedet, som overrasker negativt.

Årsagerne er, at andelen af langtidsarbejdsløse fortsat er meget høj, andelen af befolkningen, som har et arbejde (deltagelsesgraden), vedbliver med at være lav, og så stiger lønningerne kun meget beskedent. Sådan ser et rigtigt opsving ikke ud, og derfor forventer IMF nu også et langsommere fald i arbejdsløsheden fremover, som er vist med den stiplede linje i grafik to. Også andre faktorer end arbejdsmarkedet tynger ifølge IMF. Herunder et boligmarked, der stadig kun oplever en fragmenteret fremgang.

Den helt naturlige overvejelse er, hvorfor de finansielle markeder principielt ikke reagerer på de beskedne meldinger fra IMF?

Det, der virker som en ”underreaktion”, kan have mange årsager.

Som nævnt underspiller IMF selv justeringen med forklaringen om det dårlige vejr. Men andre årsager kan være, at specielt aktiemarkedet gennem de seneste tre år har lært kun at fokusere på virksomhedernes egne regnskaber, og så hvor lav renten er. Det resulterer i en slags mental sløvhed, hvilket er farligt.

Man kunne dog også argumentere ud fra en væsentlig mere aktieoptimistisk tankegang. Den lavere vækst vil tvinge den amerikanske centralbank til at fastholde den lave rente endnu længere tid. Dette opfordrer IMF da også til.

Men er der overhovedet grund til at bekymres over meldingen fra IMF?

Ja, det er der. Mindre økonomisk vækst i verdens største økonomi betyder mindre vækst globalt, hvilket man ellers håber meget på i Eurozonen. Og det giver mindre polstring til at modstå forskellige mindre chok.

Dette kan være udviklinger som i f.eks. Ukraine, Syrien og Irak – eller hvem ved, måske et fald i aktiemarkederne.

BRANCHENYT
Læs også