Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nyt management i Asien

Økonomi: Toppen er skiftet ud i tre af de tættest befolkede lande i verden. Mere end en tredjedel af verdens befolkning har dermed fået ny ledelse med fokus på hurtig vækst.

Mere end en tredjedel af Jordens befolkning bor i Kina, Indien og Indonesien.

Nr. 1, 2 og 4 på verdensranglisten med USA som nr. 3. Sådan cirka 2,8 mia. mennesker med en usikkerhedsfaktor på plus/minus hundrede millioner. Tre asiatiske giganter, der er fundamentalt forskellige på områder som religion, etnicitet og historie, men som netop nu gennemgår en udvikling med nogle fælles overordnede temaer, der vil afstikke kursen for resten af verden.

Alle tre gennemgår et ledelsesskifte. Der installeres nyt management i toppen. Nye magtstrukturer, der som minimum vil holde de næste 5-10 år. I Kina skete det sidste år med Xi Jinpings formelle magtovertagelse. I Indien i sidste måned med Narendra Modis indsættelse som ny premierminister. I Indonesien med parlamentsvalget i april og valget af den nye præsident den 9. juli.

Uanset om deres baggrund er konfuciansk, hinduistisk eller muslimsk, har de nye ledelser nogle fælles træk, som snart vil blive synlige – hvis ikke de allerede er det.

Det vigtigste er et fælles fokus på økonomisk vækst baseret på markedsøkonomi, baseret på pragmatisme i modsætning til ideologi og baseret på nationalisme ikke at forveksle med populisme. Fokus bliver ikke kun på vækst, men på hurtig vækst.

Resultaterne vil få indflydelse på hele verdensøkonomi-en. Formentlig det bedste bud på en udvikling, der kan trække Europa i gang igen.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

Xi har allerede konsolideret sin magtbase med kontrol over partiapparatet og er i fuld gang med at implementere reformprocessen. Modis valgsejr giver ham fri bane til at rulle sine reformer ud. Indonesien kan blive en lidt mere langtrukken proces på grund af et regnbuefarvet politisk landskab, men dog uden tung modvægt til vækstpolitikken.

De kommer ikke kun til at påvirke udviklingen på hjemmebanen. Resultaterne vil få indflydelse på hele verdensøkonomien. Formentlig det bedste bud på en udvikling, der kan trække Europa i gang igen. De vil også i bredt omfang blive rollemodeller for andre samfund i Asien og Afrika – måske endda Latinamerika. En rolle, Kina allerede har især i mange afrikanske nationer, hvor den kinesiske ekspansion ses som drømmeopskriften på rigdom og vækst.

Det er ikke nødvendigvis identiske kræfter og målsætninger, der kommer til at definere udviklingen. I Kina handler det først og fremmest om udviklingen af hjemmemarkedet: Kina rider mod vest. Plus udviklingen af en finansiel kapacitet, der bl.a. vil gøre den kinesiske yuan fuldt konvertibel inden for få år.

Det sker i en demografisk brydningstid, hvor befolkningen ældes, og de generationsbestemte handlemønstre ændres. Den gamle generation er for eksempel kendt for dens betydelige opsparing, mens den yngre generation har så stor tillid til fremtiden, at den stort set ikke sparer op. Til gengæld har den adgang til økonomiske ressourcer som aldrig tidligere og er parat til at bruge dem.

Indien skal først og fremmest have moderniseret infrastrukturen (veje, motorveje, havne, lufthavne, jernbaner) og åbne for udenlandske investeringer. I Indonesien er en del af opskriften opgradering af eksporten fra rene råvarer plus forbedring af befolkningens levestandard til middelklasseniveau.

I modsætning til Kina er Indien og Indonesien unge nationer med andre fundamentale behov. Omkring 45 pct. af befolkningerne i begge lande er under 25 år! Ung, dynamisk og sprængfarlig. (Kina har ligesom Danmark ca. 30 pct. i samme aldersgruppe).

Selv om de nye ledelser i Kina og Indien er solidt forankret i deres magtbaser, forstår de, at i en pragmatisk verden skal der indgås kompromiser over en bred front. Xi bruger kommunistpartiet som værktøj til at kontrollere udviklingen og har generelt sikret sig frie hænder med økonomien gennem andre kompromiser. Modi gik til valg i spidsen for en koalition, og selv om hans parti fik absolut flertal, har han allerede afsøgt et så bredt fundament for sin politik som muligt.

I Indonesien endte parlamentsvalget med, at ingen partier fik mere end 20 pct. af mandaterne. Præsidentkandidaterne Jokowo og Prabowo er koalitionskandidater, og uanset hvem der kommer ud på toppen, skal der samarbejdes internt og eksternt.

Fælles for alle står målet om at sætte turbo på den økonomiske vækst, som i forvejen er næsten surrealistisk høj sammenlignet med Europa. Årlige vækstrater i 2013 på 7,7 pct. i Kina, 5,0 pct. i Indien og 5,8 pct. i Indonesien betragtes alle steder som skuffende.

Det er de tal, som de nye administrerende direktører er blevet udpeget til at forbedre i de kommende år – uanset om de er præsidenter eller premierministre, og uanset hvad de kalder deres politiske platforme.

BRANCHENYT
Læs også