Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Med risiko for at være obsternasig

Børsmeddelelser: En kryptisk fondsbørsmeddelelse fra bestyrelsen i Auriga Industries A/S satte i forrige uge gang i spekulationerne om et forestående salg af virksomheden.

I forrige uge udsendte bestyrelsen for Auriga Industries, som er moderselskab for det i brede kredse – i hvert fald blandt den modne del af befolkningen – nok mere velkendte Cheminova, en kryptisk børsmeddelelse.

Overskriften lød: Undersøgelse af de strategiske muligheder igangsat.

Teksten lød i sin kortfattede helhed: »Auriga Industries har iværksat undersøgelser af Aurigas strategiske muligheder. Bestyrelsen er i tær dialog herom med selskabets hovedaktionær Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF). Auriga vil offentliggøre en selskabsmeddelelse, hvis og når det anses for nødvendigt eller passende.«

Undertegnet, (men ikke underskrevet): Auriga Industries A/S.

Yderligere Information:

Jens Due Olsen, Bestyrelsesformand og René Schneider, Finansdirektør (CFO) med angivelse af mobiltelefonnumre.

En bestyrelse skal normalt til enhver tid have en stillingtagen til et selskabs strategi, hvilket rimeligvis må omfatte de strategiske muligheder.

Så hvis man skal være krakilsk, kan man modsætningsvist øjensynligt konkludere, at bestyrelsen – hvis den, som den bør på de overordnede beslutninger - ikke har haft en holdning til ”Aurigas strategiske muligheder”. Mest sandsynligt er det måske, at der menes ”nye eller ændrede” strategiske muligheder.

Dette skal ikke være en strid om sprog, men man må som virksomhed/ledelse være forberedt på, at en så kryptisk selskabsmeddelelse, som sendes ud til investorerne via de officielle kanaler, hvor kun potentielt kurspåvirkende information af den karakter skal udmeldes, vil blive søgt fortolket i forfra og bagfra.

Det sætter ganske enkelt spekulationer i gang, hvor det ellers er en væsentlig opgave i kommunikationen mellem børsnoterede selskaber og deres investorer at indsnævre informationsspændet mellem, hvad der foregår i virksomheden, og hvad investorerne har kendskab til, så de kan anvende den viden i værdiansættelsen af selskabets aktier på børsen.

»De skal ikke være obsternasig«, er en kongelig person, som i sit fysiske udtryk minder meget om bestyrelsesformand Jens Due Olsen, engang blevet citeret for at svare en, efter hans opfattelse, næsvis journalist, som stillede et nærgående spørgsmål.

Med risiko for at få et tilsvarende feedback vil jeg tillade mig at opstille nogle problemstillinger af ikke uvæsentlig karakter set fra almindelige aktionærers vinkel.

Bestyrelsen meddelte den 13. november sidste år ved aflæggelsen af 3. kvartals-rapporten, at man med øjeblikkelig virkning havde taget afsked med selskabets adm. direktør, Kurt Pedersen Kaalund, og erstattet ham med regionsdirektør for Europa Jaime Gómez-Arnau.

Den almindelige fortolkning blandt analytikere var nok, at bestyrelsen mente, at det gik for langsomt med udviklingen i Auriga Industries, hvilket nok kom en del bag på de eksterne investorer, som havde oplevet en ganske imponerende transformationsfase, hvor afhængigheden af et enkelt ”gammelt produkt”, Glyphosat, var erstattet af en ”ny generation af produkter/produktfamilie”, som såvel sikrer Auriga/Cheminova bedre rent rettighedsmæssigt, er bedre for miljøet og giver bedre økonomi for kunderne.

Uden at kende detaljerne skal jeg ikke afvise, at noget kunne være gået hurtigere i Aurigas udvikling, men det var alligevel en overordentlig succesfuld transformationsproces, som var gennemført.

Hvis den kryptiske børsmeddelelse fra den 13. juni betyder, at bestyrelsen ganske enkelt arbejder på at sælge Auriga for højestbydende, kan fyringen af Kaalund måske pludselig forklares enkelt. Han har næppe været helt overbevist.

Det er altid bestyrelsens opgave at overveje den optimale strategiske mulighed for en virksomhed, men der er tendens til, at den nuværende generation af professionelle bestyrelsesmedlemmer er meget kortsigtede i deres optimering, er problematisk integreret i kapitalfondmiljøet og især har vanskeligt ved at håndtere interessekonflikten mellem nuværende og fremtidige aktionærer.

BRANCHENYT
Læs også