Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Wake-up call til sankthans

Banker: Kreativiteten i det finansielle system er drevet af centralbankernes massive pengepolitiske stimuli, mens vi er fattige på sunde idéer, fortalt i en af årets båltaler.

Sankthans eller Midsommer er et vendepunkt, hvor antallet af lyse timer topper.

Det markeres på vore bredde-grader på forskellig vis – Sverige lukker nærmest ned, og befolkningen samles ved søer og hav for at danse om midsommerstangen, og i Danmark har vi tradition for at brænde heksen af på et kæmpebål.

En gang imellem skal man være heldig, og det var tilfældet for undertegnede og dem, som havde valgt at henlægge Sankt Hans i det nordsjællandske på Camilla Plums forunderlige og fabelagtige Fuglebjerggaard, hvor økologiske grisebasser, kattekillinger, lam og farverige dværghøns sammen med alverdens frugter, grøntsager og urter dyrket uden kunstige stimulanser og giftstoffer, men med stor kærlighed, leverer et stærkt eksempel på kreativitet.

Søren Gericke, en af Danmarks absolut dygtigste kokke gennem tiderne, stod for bearbejdningen af alle de skønne råvarer, og der var musik og svensk folkedans i laden, hvor den overdådige middag blev indtaget.

Men det overraskende yderligere højdepunkt var båltalen af lyskunstneren Olafur Eliasson. Han står bl.a. bag Your Rainbow Panorama på toppen af Aros i Aarhus, men har også udstillet installationer i Tate Modern i London og New York Waterfalls i New York for blot at nævne enkelte. Dette ikke helt ubeskrevne blad rejste sig pludselig og holdt en båltale, som fascinerede!

Om tusmørket, som på vore breddegrader er til stede cirka en fjerdedel af døgnet, og som betyder, at vi har vænnet os til, at alt er til forhandling i den gråblå zone, hvor det hverken er helt lyst eller helt mørkt. Om det dramatiske i lyset fra siden og de lange skygger, som malerkunstnere gennem tiden har anvendt og efterstræbt, uanset om de kom fra sydligere himmelstrøg, hvor solen står højt det meste af tiden. Om vores skygges hjælp til at forklare tid og sted som en GPS, som f.eks. nomaderne har kunnet anvende til orientering i ørkenen. Om skyggen som spejl og bevis på vores tilstedeværelse i rummet.

Talens anden del, som især har relevans for denne klumme, var diskussionen om den kreative og skabende proces: Hvordan en idé materialiserer sig eller ”gives krop”.

Jeg skrev på universitetet afhandling om branche-glidningen i den finansielle sektor, hvor pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber dengang var skarpt adskilte, men denne opdeling var under opbrud. Dynamiske sjæle som Per Villum Hansen fra Hafnia var i front og havde mange idéer, mens mere langtidsholdbare tovholdere såsom Danske Banks Peter Straarup har taget ansvar for at forfølge opgaven med at gennemføre processen og, i henhold til Olafur Eliassons opfattelse, repræsenterer den ægte kreativitet.

Nu er kreativitet i det finansielle miljø et begreb, som vi fra den kritiske sidelinje og tilsynsmyndighederne forholder os/sig ambivalent til.

Men Danske Bank under Peter Straarups ledelse har ”givet den gode idé megen krop” og derfor været kreativ på den gode måde.

Der er begået fejl undervejs. Danske Banks køb af de irske/nordirske banker skete uden rettidig omhu med hensyn til vurdering af de underliggende kreditrisici, købet af de i øvrigt fornuftige finske bankaktiviteter skete til en for høj pris, det vil sige dårlig timing, og så var den manglende respekt for det unikke danske realkreditsystem stærkt ødelæggende for en i øvrigt fornuftig integration af infrastrukturen i det finansielle system.

Olafur Eliassons sankthanstale omhandlede, at ethvert valg er en balance mellem at handle ”på vegne af” eller ”på bekostning af”, og at man med sine valg indskriver sig i et system, det være sig et kunstnerisk, et socialt eller et økonomisk system.

Når man lader sin idé tage krop, er man nødsaget til at tage nogle valg, og her må man forholde sig til, om hvad og hvem man ønsker at handle på vegne af (inkluderende), og hvem og hvad man accepterer at handle på bekostning af (ekskluderende). I det finansielle system gælder det samme.

Bankerne har været pressede og har i de seneste år ikke haft økonomisk og selvforståelsesmæssigt overskud til at handle på vegne af kunderne, men har primært handlet på vegne af tilsynsmyndigheder og i nogen grad aktionærerne. Det er sket på bekostning af kunderne, som de trods alt på længere sigt skal leve af.

De har eksempelvis – i ledtog med snævertsynede myndigheder – gjort det vanskeligt for almindelige danske pensionsopsparere at investere i individuelle aktier, som er det åbenlyst mest optimale langsigtede investeringsalternativ, og som kunne skabe vækst i virksomhederne i dansk økonomi og bidrage positivt til landets velfærd og beskæftigelse.

Men kreativiteten i det finansielle system har som altid, når folk er pressede, bevæget sig over i den mindre gode retning: Vi er stadig ”rige på gæld” drevet af centralbankernes massive pengepolitiske stimuli og kapitalfondsmiljøets ekstreme gearinger, mens vi er fattige på sunde idéer, omsat til Olafur Eliassons definition på kreativitet.

BRANCHENYT
Læs også