Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

I ubåd gennem lydmuren

Teknologi: Nu skal lydmuren atter brydes, denne gang under vandet i en boble.

Ideen kunne være fostret af Jules Verne og have været rammen om endnu et eksotiske eventyr spundet omkring teknologiske nybrud som i klassikerne ”En Verdensomsejling under Havet”, ”Rundt om Månen” eller ”Rejsen til Jordens Indre”.

Her snakker vi om at krydse Stillehavet i en undervands-Concorde i en forlænget frokostpause. Fra Shanghai til San Francisco i en raketdrevet undervandsbåd, der - indhyllet i en gigantisk luftboble - bevæger sig med lydens hastighed.

Det var noget i den stil, at Hongkong-avisen South China Morning Post præsenterede for læserne tidligere på ugen. Ikke som science fiction, men som et projekt fra et kinesisk universitet – som en revolution, der vil ændre alt i stil med dengang, da mennesket lærte at flyve eller brød grænserne til rummet.

Siden historien blev bragt har den videnskabelige verden været i oprør. Meningerne er delte. De fleste mener, at det netop er ren science fiction. Andre tøver med skyde det videnskabelige fundament i sænk og vurderer, at fremtiden kan indeholde en sådan mulighed.

Fundamentet i den epokegørende nyskabelse er en russisk torpedo. Helt tilbage fra Sovjet-tiden har russiske ingeniører arbejdet med en teknologi, der udnytter, at elementer bevæger sig hurtigere gennem luft end gennem vand. I Shkval-torpedoen udviklede man et system, så den strøg gennem vandet i bobler af luft. Systemet virkede til dels. Torpedoen var hurtigere end andre og nåede op på hastigheder omkring 370 km/t – hvad der er meget for et objekt, der skal forcere vand.

Med en navngiven professor ved laboratoriet for Complex Flow and Heat Transfer ved Harbin Institute of Technology i det nordlige Kina som en af kilderne kunne South China Morning Post fortælle at kinesiske forskere under arbejdet med at videreudvikle teknologien havde fået et gennembrud. Ifølge professoren er der rimelige forventninger til, at man engang kan bryde lydmuren i vand. Man har løst nogle af de teknologiske problemer, så det teoretisk set er muligt at bygge en supersonisk undervandsbåd.

At det overhovedet kan lade sig gøre at bryde lydmuren, mente mange kloge mennesker var fysisk umuligt – indtil det skete. Første gang var i 1947, da den amerikanske testpilot Charles ”Chuck” Yeager krydsede grænsen i sit raketdrevne Bell X-1 fly. På landjorden skete det i 1997 i en britisk bygget Supersonic Car i Nevadas ørken.

Den seneste grænse blev brudt i oktober 2012, da østrigeren Felix Baumgartner sprang ud fra en rumkapsel i 37 km højde og som det første menneske udenfor et mekanisk fartøj gennembrød lydmuren med en tophastighed på 1.342 km/t. Lydmuren over vore hoveder ligger ved hastigheder omkring 1.200 km/t. I vand er den 5.800 km/t, og dermed skulle man kunne krydse Stillehavets 9.873 km mellem Shanghai og San Francisco på under et par timer. I den sammenhæng er der langt fra Shkval-torpedoens 370 km/t til en overlydstur under havoverfladen.

Et teknologisk problem er, at ubåden i givet fald skal lanceres ved en hastighed af mindst 100 km/t for at kunne generere og fastholde en luftboble. Et andet problem er, at den er svær at styre ved konventionelle metoder på grund af den manglende kontakt med vandet. Kineserne har i følge reportagen fundet metoder til at løse begge problemer. Fartøjet kan iklædes en flydende membran, der gør det muligt at opnå hastigheder på mindst 75 km/t, hvorfra det kan bevæge sig ind i en tilstand, der kaldes supercavitation og grundlæggende betyder, at her kommer boblen. Membranen kan under den videre færd bruges som styremekanisme ved at aktivere den på forskellige steder af fartøjet.

Det lyder jo alt sammen meget godt. Er det også realistisk?

Konceptet er kendt i andre og mindre sammenhænge, men ligefrem at opgradere det til supersonisk transport under vandet vil være et gigantisk skridt. Spørgsmålet er ikke kun fysiskmatematisk, men også om det giver mening at opgradere teknologien, så den kan anvendes til gods eller passagertransport? Eller måske til andre endnu ukendte formål med et kommercielt potentiale.

Skeptikerne er i flertal, og professoren har siden over for det kinesiske dagblad Global Times afvist at have haft noget med artiklen at gøre.

Men avisen holder fast i historien og lover at vende tilbage med nye detaljer.

BRANCHENYT
Læs også