Opinion

Derfor er den nye supermagt ikke en stat

Erhverv: Unge megavirksomheder fra tidligere ulande er klar til at ekspandere i den vestlige verden. Den nye verdensorden byder på mindst lige så store muligheder som trusler for dansk erhvervsliv.

Vestas gør det. A.P. Møller - Mærsk gør det. Apple, Daimler og Exxon gør det. Den danske skibsværftsindustri døde af at gøre det. Samme skæbne overgik næsten den samlede amerikanske bilindustri og truer Sydeuropas tekstilindustri.

Hvad er det så, de alle gør? Konkurrerer med unge, hurtigløbende virksomheder fra tidligere ulande, der i stadigt stigende tempo tordner ind over de gamle industrilandes hjemmebaner.

Nogle gange knækker de nakken i forsøget på at erobre verden. I andre tilfælde vinder de frem med tvivlsomme forretningsmetoder – som måske ikke er så fjerne endda fra den medicin, der tidligere har skabt verdensførende koncerner. Og i endnu andre tilfælde kommer de til markedet med en ny tilgang, en effektiv organisation, en sulten og modig ledelsesgruppe – og en plan, der til fulde gør dem i stand til at udnytte de geosociale fordele, som også er forbundet med at vokse ud af nationer, som endnu ikke er faldet for den moderne mageligheds svøbe.

Tænk hvis de ikke blot er heldige, korrupte eller destruktive. Tænk, hvis de er veluddannede, kreative, modige.

Fremkomsten af nye, multinationale koncerner med udspring i lande som Kina, Indien, Rusland, Brasilien, Sydafrika eller de fjernøstlige tigerøkonomier er en af tidens absolut væsentligste megatrends, som også kommer til at sætte sit eftertrykkelige mærke på dansk erhvervsliv. Set fra overfladen er tendensen ikke ny.

Men kradser vi bare lidt i de umiddelbare fordomme, gemmer der sig adskillige nye erkendelser og nuancer, som er så afgørende for, om en forretningsmæssig beslutning ender som succes eller fiasko. Derfor vil du, kære læser, inden månedens udgang have stiftet bekendtskab med dine måske nye konkurrenter på et væsentligt mere informeret grundlag, end du har været vant til i den dansksprogede erhvervspresse.

Lige om lidt lancerer vi nemlig et helt nyt, digitalt erhvervsmedie med det formål at sætte en ny standard for erhvervsjournalistikken herhjemme. Finans bliver navnet på vor nye satsning.

Finans fejrer sin fødsel med et væld af artikelserier og medrivende journalistik, der afdækker fænomener og skaber sammenhæng i en verden, som bevæger sig med en overlydsfart. Og som umærkeligt har draperet et lag af overfladiskhed over store dele af de informationer, medierne i dag formidler videre til brugerne.

Et af de fænomener, som nok tåler et nærmere serviceeftersyn, er netop de nye storspillere på erhvervslivets verdenskort. Vi er blevet så vant til at se dem som simple kopister. Som virksomheder, der alene vinder konkurrencen i kraft af deres adgang til billig arbejdskraft.

Vi er også blevet vant til at se dem som ansigtsløse trusler mod vores velfærd og danske virksomheders overlevelse. Det er bare ikke den fulde historie om de nye hurtigløbere. Tænk, hvis de ikke blot er heldige, korrupte eller destruktive. Tænk, hvis de er veluddannede, kreative, modige.

Kunne det vise sig, at en af nøglerne til fremtidens vækst herhjemme netop ligger i samarbejde og samhandel med de nye aktører? Det er et af de fænomener, vi vil sætte journalistiske muskler bag at undersøge.

Men lad os først lige sætte scenen. Og lad os konsultere kollegerne på et af verdens mest anerkendte medier udi benchmarking af mennesker og virksomheder, det amerikanske magasin Forbes. Forbes har i årevis møjsommeligt opsamlet virksomhedsdata til brug for den årlige ranking af verdens største virksomheder. Det arbejde var engang let. For langt de fleste data kunne blot hentes i amerikanernes egne virksomhedsregistre.

Årets liste fortæller alt om den ændring, verden er gennemgået, siden tingene forholdt sig sådan.

For første gang nogensinde kommer verdens tre største virksomheder nemlig fra Kina. Sammenlignet med samme liste 12 år tidligere er Kina, Sydkorea, Taiwan og Rusland de helt store højdespringere. USA, Japan og Storbritannien er de store tabere.

Går vi dybere ned i opgørelsen, bliver et nyt lag føjet til virkeligheden. De allerstørste kinesiske vækstkometer producerer hverken teknologi, energi eller biler. De producerer ingenting. De er nemlig banker – uden undtagelse. Dermed rummer listen også kimen til en bedre forståelse af nutid og fremtid.

For den fortæller en hel del om, i hvor høj grad,det kinesiske vækstmirakel har været kreditfinansieret. Den fortæller om, hvorfor begavede iagttagere ser med nogen skepsis på mængden af dårlige lån i kinesiske banker og de mulige konsekvenser af en eventuel fremtidig krise i landets finanssektor. Og den indikerer, hvorfor til stadighed flere kinesiske foretagender ekspanderer i hele verden – og ikke kun den meget omtalte offensiv i Afrika – på jagt efter ny vækst og nye finansieringskilder til det fortsatte erhvervseventyr.

Det, som med sikkerhed vil komme ud af den tendens, er erkendelsen af præcist, hvor anderledes erhvervslivets verden ser ud efter finanskrisen. Nye forretningsmodeller, som vestlige hjerner har eftersøgt i årevis, bliver pludselig introduceret af virksomheder fra uventede egne af Kloden. Økonomier bliver filtret mere og mere sammen på tværs af grænser. Gigafusioner vil skabe ægte, multinationalt fødte koncerner med økonomisk pondus, der langt overstiger adskillige forholdsvis velstående nationalstaters.

Og mon ikke disse nye aktører med deres lige så nye fremtidsdagsorden også vil vide at operere som politiske dyr i fortællingen. Med et gevaldigt øget pres for frihandel og imod protektionisme som konsekvens? Jeg tror det. Går den spådom i opfyldelse, vil det i det store billede alene være en fordel for en lille, åben samfundsøkonomi som den danske.

Set herfra er den nye konkurrence med andre ord ikke helt så skræmmende, som den ofte bliver gjort til. De sammenhænge glæder vi os til at uddybe i Finans’ artikelserie om verdens nye, kommercielle supermagter.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også