Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Iværksætteri er blevet hipster

Ni ud af ti start-ups fejler. Så lav kun din egen biks, hvis du virkelig brænder for det. Sponsorøl og netværksarrangementer på Soho i Kødbyen skal ikke drive værket.

Pressen elsker at glorificere succesfulde iværksættere. Hollywood romantiserer startupmiljøet.

Blockbusteren »The Social Network« betyder, at man næsten ikke kan gøre andet end at springe ud i sit helt eget Facebook-eventyr. Ligesom i The Social Network tager den ene geniale ide den anden.

Du kommer til at være din egen chef. Du har total kontrol over din egen tilværelse - den ultimative frihedsfølelse.

Hypen er også nået til Danmark, hvor det boomer med netværksarrangementer, som repræsenterer en fremstormende iværksætterkultur, mens de samtidig også er et udtryk for en indbildsk drøm: en livsstil, hvor man er en del af miljøet.

Blå bog

Rune Hugo Pedersen

  • Co-founder Bringrs, en digital logistikvirksomhed 2014
  • Co-founder Billytracker 2012 – 2014
  • Kandidatuddannet IT-universitetet København 2013

Simon Hjære

  • Co-founder Tonsser, en online social platform for fodboldnørder 2013 -
  • Founder Sidewalk Symphonies, en online portal for musik 2010 – 2012
  • Strategic visual planner COWI
  • Kandidatuddannet IT-universitetet København 2013

Men er virkeligheden som Facebook-filmen? Er den virkelighed som skabes gennem medierne ikke kun til stor forvirring for nuværende og kommende iværksættere?

Realiteten er, at iværksættere er under stort pres.

Du har et stort ansvar. Ikke kun overfor dig selv, men overfor din omverden. Måske har du investorer, som har investeret i din virksomhed, som tror på dig. Måske har du ansatte, som har valgt at bruge deres bedste år af deres arbejdsliv på at følge dig.

Det er dig, der skal slukke ildebranden. Ingen andre gør det for dig

Rune Hugo og Simon Hjære, co-founder for hhv. Bringrs og Tonsser, to digitale startups.


Arbejdsdagene er lange. Selv når du har fri, skal du være mentalt forberedt på, at noget pludseligt brænder på. Det er dig, der skal slukke ildebranden. Ingen andre gør det for dig.

Samtidig er du chefen. Det er dig, der træffer beslutningerne. Du er i total kontrol. Men det er også dit ansvar, hvis tingene ikke går, som du havde håbet på. Så har du ikke været dygtig nok, og det er i sidste ende dit ansvar.

Det siges, at 90 pct. af alle start-ups fejler og må lukke. Derfor skal det være andet end en livsstil. Du skal gøre det, fordi du ikke kan lade være. Fordi du virkelig tror på, at du løser et problem, som verden har brug for, at du løser. Det er passionen, som skal drive værket.

Det er kun 10% som bryder igennem, så må det være andet buzzwords og sponsorøl, der skal drive værket.

Alle os erklærede iværksættere må kigge os selv i spejlet og finde ud af, om vi gør det pga. livsstilen, eller om vi har en drøm, som vi ikke kan undgå at iværksætte. For hvis det kun er 10 pct., som bryder igennem, så må det være andet buzzwords og sponsorøl, der skal drive værket.

Skribenterne er medgrundlæggere af hhv. Bringrs og Tonsser, to digitale start-ups. Begge er uddannet cand.IT fra IT-universitetet. Rune og Simon skriver fast for Finans.

Alle kommentarer og indlæg modtages med glæde på opinion@finans.dk

Læs også