Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Den dag Henriette tager et arbejde

Det er på tide, at dovenskaben og serveringskulturen ophører, så vi løfter i samlet flok.

Henriette havde været arbejdsløs i 12 år, da hun takkede nej til et rengøringsjob for rullende kameraer, fordi hun tjener mere på dagpenge hjemme på sofaen.  

Hvis alle danskere havde samme indstilling som 34-årige Henriette fra DR-dokumentaren ”Den dag de fremmede forsvandt”, vil landets velfærdssamfund forsvinde.

Det er naivt, hvis man tror, at vi kan bygge et rigt velfærdssamfund ved blot at brandbeskatte de rige. Alt for mange undgår at hjælpe til og snupper fra det fælles fad, og hullet i statskassen vokser sig simpelthen for stort.

Vi er nødt til at løfte i flok - og det gælder også Henriette.

Vi vender tilbage til Henriette senere, men inden vi gør det, skal du møde de mennesker, som jeg kalder »Lego-folket«.

Lego-folket er de proaktive. Det folk tilhører jeg selv. Det samme gør min omgangskreds og mange andre mennesker i Danmark og udlandet, som jeg beundrer. Drivkraften i det proaktive liv er skabertrangen, det kreative hjørne og ønsket om at bygge noget selv – og stå til ansvar for sit eget liv.

Uanset om man er iværksætter, lønmodtager eller arbejdsløs for en begrænset periode, stræber Lego-folket efter at skabe og ændre på status quo.

Lego-folket bruger livet til noget. Uanset om vi er iværksættere eller lønmodtagere, nægter vi at se passivt til, hvis vores selskab fejler, eller vi uheldigvis mister vores job. Lego-folket forandrer verden på den ene eller anden måde, så den passer til os, og det som vi vil have.

Lego-folket forandrer verden på den ene eller anden måde, så den passer til os og det, som vi vil have.

Toke Kruse, serieiværksætter, CEO og forfatter.

Det kan lyde egoistisk, men drivkraften findes i én selv, mens afkastet kommer samfundet til gode. Samfundet skriger på Lego-folk, for det er indlysende, at de skaber et bedre og rigere samfund.

Jeg er selv taget til USA, fordi jeg vil bygge et regnskabsprogram til verdensmarkedet. Nogle af mine venner har fået børn i Danmark og har faste stillinger, andre har skabt deres eget job og tilpasset sig samfundets efterspørgsel. F.eks. min ene søster, som har skiftet job seks gange, fordi det eneste job, hun kunne få, var fysioterapeut som vikar seks måneder af gangen.

I sine tre år som færdiguddannet har hun været på dagpenge i én måned. Hun knokler for at blive i arbejde – også selvom drømmejobbet ikke er der endnu. Og ja, det har været mega hårdt for hende, men hun tager sit ansvar.

Uanset hvad, så gælder det for Lego-folket, at benzinen til livet er trangen til at skabe, trangen til at bygge og lysten til at gøre en forskel for én selv og andre.

Lego-folket er vores tids helte og dem, som gør Danmark og verden til et bedre sted at være. Selv når Lego-folket møder modgang, er de bedre stillet end dem, som står og ser passivt til, mens toget kører forbi (og resten af samfundet betaler).

Modsætningen til Lego-folket er dem, som tilhører »serveringskulturen«.

Det er dem, som af egen fri vilje står og ser passivt til, mens en verden, som de ikke er tilfredse med, sejler forbi. Dem, der er vant til at få alting serveret. Det kan være dagpenge, kontanthjælp eller andre ting, som man forventer fra andre.

Det er dem, som nasser og udnytter, at andre betaler deres regninger, mens de flader ud på sofaen eller siger nej til et job, fordi deres dagpenge så reduceres. De passive burde komme op fra stolene og handle aktivt i stedet for at henvise til, at det bedre kan betale sig at være på dagpenge.

I Danmark er vi desværre eksperter i at lære folk at blive ansvarsløse.

I Danmark er vi desværre eksperter i at lære folk at blive ansvarsløse. Velfærdssamfundet får ansvaret for det gode liv. Selvfølgelig er der nogle mennesker, som skal hjælpes, men »serveringsfolk« er alle dem, der er luddovne og bare passivt forventer noget fra samfundet. Dem, som opfatter det danske sikkerhedsnet som en sovepude.

Det er på tide, at dovenskaben og serveringskulturen ophører, så vi løfter i samlet flok.

Det er på tide, at vi afliver indstillingen, som tonede frem på DR1. Her afslog Henriette et arbejde, fordi det ikke kunne betale sig for hende. Det er jo komplet misforstået: mens Henriette går hjemme og nusser om sine børn, så skal alle dem, som har et arbejde, betale for hendes tid. Og de får netop ikke den samme kvalitetstid med deres børn, som Henriette har, for de skal jo arbejde.

Mens Henriette går hjemme og nusser om sine børn, så skal alle dem, som har et arbejde, betale for hendes tid.

Det er jo en total omvendt verden. En verden, der først ændrer sig, når Henriette og resten af serviceringsfolket takker ja til et job.

PS. Selvom det kan lyde sådan, så er det ikke min hensigt at bruge Henriette som syndebuk. Hun er bare et eksempel på de mange, som er blinde overfor, at det skader samfundet, hvis man forbliver passiv, fordi dagpenge giver mere end et arbejde.

Skribenten er direktør og grundlægger af Billy’s Billing, en softwarevirksomhed med 10 medarbejdere, og sidder i en stribe bestyrelser. Toke skriver fast for Finans.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.

Læs også
Top job