Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Pas på luftige aftaler

Cloud computing: Der kan være mange fordele ved at overlade driftsansvaret for en virksomheds it-systemer til en ekstern leverandør. Men læs kontrakten grundigt – især det med små bogstaver.

Skal man tro budskaberne fra alverdens it-kloge, leveres alt it i fremtiden via internettet ved hjælp af cloud computing. Men tænker man sig ikke om, inden man indgår aftalen, kan det blive en særdeles dyr og dårlig løsning. Man kan endda risikere at miste alle sine data. Heldigvis gør det modsatte sig også gældende med cloud computing: Det er i dag muligt at anskaffe særdeles gode services til overskuelige priser, hvis man husker de gode gammeldags indkøbsdyder og læser det med småt, inden man underskriver.

I dag kaldes næsten alle løsninger, hvor man ikke selv har driftsansvaret, cloud computing. Men tag ikke fejl: Ægte cloud computing-løsninger har to vigtige egenskaber:

For det første sker afregningen efter forbrug, hvad enten der er tale om antal opslag, antal brugere, eller hvad der nu er relevant. Og regningen kan bevæge sig i begge retninger – også nedad. Et sjældent syn i it-verdenen.

For det andet slipper man for at bekymre sig om opdateringer og videreudvikling, de kommer bare. Også et særsyn i dagens it-afdelinger, hvor en stor del af ressourcerne bruges på bare at holde systemerne ved lige.

Men alt dette kræver én ting: At man accepterer tjenesterne og aftalevilkårene, som de er. Ellers opnår leverandøren ikke de nødvendige stordriftsfordele. Cloud computing er både teknisk og aftalemæssigt standardydelser, der ikke giver de helt store tilretningsmuligheder for kunderne.

Derfor er det nødvendigt at nærlæse de alenlange og søvndyssende betingelser, efter man har sikret sig, at cloud-ydelserne passer til ens behov. For som virksomhed hænger man på aftalen – næsten uanset hvor tåbelig den er. Et af de vigtige punkter, der skal kontrolleres, er om leverandørens løsning overholder relevant lovgivning som bogføringsloven og persondataloven. Persondata skal altid håndteres forsvarligt, og ofte er det lettest at sikre, hvis data er gemt på servere, der står i et land inden for EU/EØS. Uanset hvad, er det kundens eget ansvar at sikre, at lovene overholdes.

Hvis man ikke møder en sælger, er der ikke andet at gøre end at trykke på ”jeg accepterer” eller fortryde og finde en anden leverandør med mere afbalancerede vilkår.

Men gør virksomheden bag tjenesten sig den ulejlighed at sende en sælger, er spillet et andet: Man kan som skrevet sjældent ændre de grundlæggende ydelser eller de generelle betingelser. Men meget kan udtrykkes i et ordredokument, der har forrang for de generelle betingelser.

Det allerførste forhold, man skal undersøge, er hvilket lands ret, der gælder for aftalen. Små nye leverandører kan ofte overtales til, at det er dansk ret, der gælder, er min erfaring.

De store har normalt ikke problemer med, at det er dansk ret, som styrer aftalens fortolkning. Der kan spares mange fremtidige advokatomkostninger ved at undgå at skulle afgøre en retslig tvist i eksempelvis England eller USA.

Dernæst skal det aftales, hvad betingelserne er frem til tjenesten for alvor tages i brug: Hvordan skabes de nødvendige integrationer, og hvad skal der betales for dem? Hvad skal der betales for tjenesten frem til den er klar til at blive taget i brug? (Tip: prøv med ingenting). Og hvad er kriterierne for at acceptere, at nu er systemet klar (og fakturering først bør starte)?

Det tredje, vigtige emne er tiden, hvor kontrakten løber: Hvilken kvalitet leveres i form af svartider og oppe- tider, og hvad er konsekvenserne, hvis det ikke sker? Hvordan udvikler priserne sig i aftaleperioden?

Næsten alle it-ydelser bliver billigere og billigere for hver dag, der går. Derfor er det et forsøg værd, at indarbejde en pris-nedreguleringsbestemmelse.

Selve faktureringen er også vigtig: Hvordan sker den, hvilke informationer skal den indeholde, og hvordan beregnes priserne, hvis der sker kraftige udsving i forbruget – i begge retninger?

Endelig er det afgørende at aftale, hvad der sker, hvis man ønsker at forlade tjenesten. Hvad er opsigelsesvarslet, og mere vigtigt: Hvordan får man sine data med sig? Hvordan kan de trækkes ud, og hvad koster dette? Og hvad er pris og vilkår, hvis man får brug for hjælp fra leverandøren? Efter 60 dage – eller kortere – kan alle kundens data være slettet hos den gamle leverandør, har jeg set eksempler på. Derfor er det vigtigt at have aftalt, hvordan data kan flyttes, inden leverandøren kategoriserer din virksomhed som en tabt kunde.

Alle de ovenstående emner er meget lettere at opnå enighed om, inden der er blæk på kontrakten. Og husk at diskutere prisen. Den er – også inden for cloud computing – altid til debat, når man møder en it-sælger.

Mangler man yderligere gode råd på området, så læs den gratis vejledning ”Cloud Computing kontrakter”, som blev udgivet af Danske IT-advokater og Dansk IT i september.

Læs også