Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Uforstandig velgørenhed

Salget af Dong til Goldman Sachs er en sag, der ikke bør gå i glemmebogen. Ole T. Krogsgaard dissekerer sagen og undrer sig over de begrundelser, der fortsat blæser i vinden.

»Det er mit ansvar. Derfor er det mig, der træffer beslutningen«, sagde finansminister Bjarne Corydon, da Goldman Sachs (GS):

1) købte 19 pct af Dong med

2) rettigheder, som er forbudt for danske finansvirksomheder,

3) statsgaranti til delvis dækning af muligt aktietab og

4) skattefrit aktieudbytte fra Danmark via Luxembourg til skattely.

Dong havde stor fremgang på drift og likviditet, men Folketinget godkendte aftalen uden fyldestgørende viden og seriøs begrundelse for pris, særrettigheder, kontraktunderskrift lige før 2013-regnskabet, samt øvrige mærkværdigheder.

Finansministeren tilsidesatte folkelig modstand og regeringspartneren, som udtrådte. Han kaldte aftalen god for samfund og befolkning. Det undrede mange. Jeg stillede nødvendige spørgsmål i tre kronikker og to indlæg i Jyllands-Posten dengang. Min bog ”Bureaukraterne ta’r magten” fra september 2014 fulgte op, men forståelige begrundelser udebliver fortsat. Årsskiftet giver anledning til at sikre, at sagen ikke går i glemmebogen.

Elreformen af 1999 og påfølgende love tillod de forbrugerejede elselskaber at bruge penge til andet end elforsyning. Nogle købte andre for milliarder, men staten havde flest milliarder og overbød for at nationalisere elsektoren gennem statens Dong styret af folk fra Finansministeriet. Så kom privatiseringsplanen om børsnotering og penge til statskassen, ikke forbrugereje. Hver kursændring kostede forbrugerne dyrt.

Vindkraftstøtten blev flyttet fra finanslov til elregning. Så ser Folketinget den ikke, den indgår ikke i skattetrykket, men for befolkningen er byrden lige tung. Det er nemt at lade elselskaber opkræve 10 mia kr. hos elforbrugerne, men det kræver politisk tovtrækning at belaste finansloven med 1 mia. kr. Oveni får staten selv støtten gennem statsselskabets vindmøller – plus moms.

Var det nødvendigt at sælge aktier til GS?

Selv nævnte Dong et behov på 6-8 mia. kr., og GS tegnede aktier for 8 mia. kr. i 1. kvartal 2014. Det var kun, hvad Dongs overskud var i samme kvartal før afskrivning og skat. Beløbet kunne også være lånt kortvarigt af staten, som selv tog 10 mia. kr. som aktieudbytte fra 2007 til 2012.

Hvorfor skulle staten sælge Dong-aktier til lavpris?

I 2004 opgjorde Finansministeriet Dongs værdi til 49 mia. kr. Ved børsnoteringsplanen i 2008 taltes om 70 mia. kr. I perioden 2010-14 var Dongs primære driftsoverskud ialt 70 milliarder (15- 15 -7 - 14 - ca. 18 (14 efter tre kvartaler)). Af- og nedskrivning var 50 mia. kr., størst i 2012/13. Overskud før skat var 13 mia. kr. (8-7 - minus 4 - plus 2,5 (hvis tre olie- og gasfelter ikke var nedskrevet ekstraordinært) og vel igen 7-8 milliarder i 2014 (uden nye uforudsete udgifter). Ved aftaleunderskrift var Dong igen på ret kurs, men den nævnte ekstraordinære nedskrivning sænkede resultatet i 2013 til minus 0,6 mia. kr. før skat. Overskuddet på 13 mia. kr. før skat er ikke dårligt efter større skæverter, som ikke behøver gentagelse. Senest kostede bioethanolanlægget Imbicon 1 mia. kr. på fem år.

Overskud efter skat var mellem 4 og 5 mia. kr. i 2010 og 2011, og vindmøllesubsidier skaber ny høj indtjening. Indkomstskatten holdes lavt, og det er misvisende, når Dong betegner den langt større kulbrinteskat som skat af resultatet, da den ligesom moms ikke afhænger af overskuddet. Af- og nedskrivninger var omkring 6 mia. kr. i årene før 2011, 13 mia. kr. i 2013, og en normalisering vil medføre høje overskud i fremtiden.

En kort underskudsperiode fulgt af hurtig opretning berettiger ikke til paniksalg, hvor sælger insisterer på at nedvurdere varens værdi og indgå kontrakt, når årsregnskabets positive billede var kendt internt. Dongs stærke økonomi blev malet sort.

Dongs finansdirektør skriver (Børsen 4/11), at kun markedet kan sætte prisen. Men der var ikke et frit marked, ej heller behov for realisation, kun statens uforsonlige vilje til at sælge billigt til GS på et slet valgt tidspunkt. Hvis Dong absolut skulle sælges, kunne tålmodighed og redelig værdiansættelse indbringe staten mange milliarder. Med langt bedre dømmekraft talte GS efterfølgende åbent om sin forventede store gevinst.

Hvorfor frygtedes Dongs gæld?

Rentebærende nettogæld steg fra 18 til 32 mia. kr. fra 2006 til 2013. I september 2014 var den 8 mia. kr. Uden aktieudvidelse ville den være 21 mia. kr. I købekraft er det mindre end de 18 mia. kr. i 2006, otte år tidligere. Det kan sammenholdes med, at resultatet af primærdriften i 2014 før af- og nedskrivning formentlig bliver omkring 18 og overskuddet før skat 7-8 mia. kr., dog jævnføt ovennævnte om skat.

Kapitalfonde og lignende investorer frygter ikke gæld. Da staten i 1998 solgte de resterende TDC-aktier, blev en USA-køber storaktionær. I 2005 videresolgtes TDC til fem kapitalfonde, som købte næsten 90 pct. baseret på værdiansættelsen 76 mia. kr. Det var næsten 75 pct. højere end regnskabets formue på 44 mia. kr. ultimo 2006.

Køberne lod sig hurtigt udbetale 44 mia. kr. som aktieudbytte, så formuen faldt til nul. Goodwill m.v. var ca. 30 mia. kr., så formuen ekskl. goodwill m.v. blev minus 30 mia. kr.

Til sammenligning var Dongs regnskabsmæssige formue plus 30 mia. kr. ekskl. goodwill. Hertil hybridkapital på 13 og minoritetsinteresser på 7, ialt plus 50 mia. kr. før og 63 mia. kr. efter kapitaludvidelsen, hvortil kommer 2014-overskuddet.

I TDC blev formuen erstattet med gæld. Ejerne har en skattefordel, når TDC fratrækker renterne, som ejerne modtager i skattely. Det kan også gøres med Dong.

Kendte finansministeren indtjeningspotentialet i England?

I april 2014 godkendte det britiske energiministerium subsidier for 150 mia. kr. til Dongs og andres vindkraftprojekter. I december 2014 meddeler pressen, at Dong har tre britiske kontrakter, som garanteres en fastpris i 15 år på 1,40 kr. pr. kWh, ialt vurderet til mellem 90 og 122 mia. kr. Kendte finansministeren forventningerne hertil?

Hvorfor solgte finansministeren med skattefri udbyttemulighed?

Finansministeren har ret i, at GS vil betale lovbestemt skat. Han vidste, at GS bruger ”Luxembourg-finten”, som overholder Luxembourgs love, hvorved skatten stort set elimineres – lovligt. Modsat finder skatteministeren, at der er et problem.

Hvorfor fik rådgiverne 300 mio. kr.?

Ved aktiesalg til få købere ligner det uforstandig brug af samfundsmidler, ikke mindst, når rådgivningen bruges med dårligt resultat. Det var bedre at tilbyde medarbejderes og revisorers besvarelse af relevante spørgsmål.

Hvorfor sælges statslig infrastruktur til kapitalfonde?

Når infrastruktur sælges, kan det forringe samfundsværdier og skade forbrugerinteresser. Udnyttelse af monopolagtige markedsfordele kan påføre befolkningen økonomiske byrder. Overskud kan skyldes forretningsduelighed, men også for høje priser. I begge tilfælde roses og belønnes ledelsen.

En stærk markedsposition gør offentlige og halvoffentlige virksomheder attraktive som opkøbsmål for kapitalfonde.

En vanskeligt gennemskuelig prisdannelse, automatiseret regningsudskrivning og godt samarbejde med statsmagten skaber et fortrinligt grundlag for betryggende indtjening og fortjeneste ved videresalg.

Kan GS sælge aktierne og beholde sin indflydelse?

Ifølge pressen er mange GS-aktier i skattely solgt til danske pensionskasser. Hvad siger den hemmelige aftale om sammenhængen mellem aktiebesiddelse og indflydelse?

KonklusionAt aftalen styrkede koncernchefens position, og at aflønningsprogrammet skabte intern støtte, blev habilitetsforstyrrende. Bestyrelsen trådte ikke i karakter. Aftalen er hverken visionær eller god forretning, men bekymrende dygtigt forhandlet af GS.

Dongs overskud på 2,5 mia. kr. før skat i 2013 blev gemt under den ekstraordinære nedskrivning på 3,2 mia. kr., formentlig fordi overskuddet ville gøre påstande om Dongs uføre utroværdige få dage før aftaleunderskrift. Omvurderingen er ikke et tab i 2013.

Uden åbenhed og evaluering blev vidtrækkende beslutninger truffet på grundlag af ringe viden. Finansminister Corydon kender som ansvarlig beslutningstager sine egne motiver, men hans henvisning til fortrolighedshensyn skaber indtryk af kritisabel sagsbehandling.

Vel er danskerne blandt verdens velstående befolkninger, men den udviste velgørenhed er uforstandig og unødvendig, og sagen bør ikke forblive uopklaret.

BRANCHENYT
Læs også