Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Sløseri og anløben forretningsmoral hos Ashley Madison og Victoria Milan

Sagen om de lækkede personlige data fra utroskabssitet Ashley Madison viser, at nogle virksomheder ikke bare sjusker med sikkerheden; de har også en anløben forretningsmoral.

Efterhånden er der ikke en nyhed, at virksomheder sløser med it-sikkerheden.

Senest afslørede Version2.dk i sidste uge, hvordan Dansk Boligforsikring i årevis havde ladet stærkt personfølsomme oplysninger fra hundredevis af deres kunder ligge helt ubeskyttede på internettet.

Men inden for den seneste måned har indbruddet hos utroskabssitet Ashley Madison dokumenteret, at nogle virksomheder ikke bare sjusker med sikkerhed, de har også en særdeles anløben forretningsmoral. Især mænd, der har noget et skjule, er lette ofre.

Indbruddet hos Ashley Madison var meget omfattende. Hackerne, som kalder sig Impact Team, tog sig god tid og stjal voldsomme mængder data, der blev offentliggjort i to bølger:

Indledningsvis blev 32 millioner brugeres data offentliggjort, heraf 14.000 danske. Det var en interessant historie, for en del havde brugt deres arbejdsmail, da de registrerede sig på hjemmesiden. En række tragiske begivenheder fulgte i kølvandet – lige fra selvmord til skilsmisser.

Derefter offentliggjorde hackerne et endnu større datasæt, som indeholdt utroskabssitets kildekode, indholdet af virksomhedens databaser og en række interne mails. En kæmpe mængde data at komme igennem. Den amerikanske journalist ved Gizmodo.com Annalee Newitz kastede sig ud i opgaven, og hendes konklusioner afslørede virkelig skidt forretningsmoral i virksomheden bag Ashley Madison, Avid Life Media.

For det første bekræftede Newitz’ undersøgelser, at langt de fleste brugere var mænd. Og de få kvinder, var heller ikke, hvad de gav sig ud for. Mindst 70.000 af de kvindelige konti var såkaldte chatrobotter, der skulle lokke de intetanende mænd til at købe dyre abonnementer. Chatrobotter er små programmer, som via chat eller e-mail kan føre en livagtig dialog om afgrænsede emner. Ashley Madisons programmører havde også udviklet chatrobotter, der kunne kommunikere på dansk.

Mindst 70.000 af de kvindelige konti var såkaldte chatrobotter, der skulle lokke de intetanende mænd til at købe dyre abonnementer.

Per Palmkvist Knudsen, it-direktør i JP/Politikens Hus.

Mindst 20 millioner af tjenestens mandlige brugere blev kontaktet af chatrobotter. Nogle gange hver femte minut. Det må have afstivet selvtilliden hos lette ofre. Når først de var fanget i nettet, trådte menneskelige hjælpere til, der eksempelvis etablerede forbindelse til et escortbureau.

Men var der slet ikke ægte kvindelige brugere? Jo, men også her ventede der journalisten Annalee Newitz en overraskelse: En meget stor del af de ægte kvindelige brugere var slet ikke ude efter mænd; de var ude efter en affære med andre kvinder.

Så utroskabssitet Ashley Madison viste sig primært at være en pengemaskine, der skulle lure penge ud af naive mænd. Men var det en enlig svale? Sandsynligvis ikke.

I Danmark er Ashley Madisons nærmeste konkurrent Victoria Milan, der blev etableret for nogle år siden for at hjælpe i første omgang skandinaviske brugere, som ønskede en affære. Læser man tidligere brugeres anmeldelser på Trustpilot.dk, klager en del af dem over kvindelige fup-profiler.

Da jeg selv åbnede en testkonto, gik der ikke mange timer, før Chamone, angelheart_, Rebbekkae ønskede flere oplysninger om mig. De var så ivrige, at de to første skrev til mig om natten, og tilsyneladende var unge og smukke. Om disse kvindelige profiler var ægte, kan jeg ikke vurdere, for det er ikke muligt med en gratis konto. Ønsker man nogen som helst dialog eller information med og om nogen, er prisen mindst 249 kr. pr måned.

Da jeg selv åbnede en testkonto, gik der ikke mange timer, før Chamone, angelheart_, Rebbekkae ønskede flere oplysninger om mig. De var så ivrige, at de to første skrev til mig om natten, og tilsyneladende var unge og smukke.

Da jeg havde set nok, ville jeg slette min konto. For jeg er glad og tilfreds i mit ægteskab. Men det kan man bare ikke uden videre. Utroskabssitet tager ublu 299 kr. for at slette en konto ”helt”, som de skriver. Det var i øvrigt en tilsvarende politik, Ashley Madison havde, og det var derfor hackerne i Impact Team brød ind og stjal utroskabssitets data.

Personligt ville jeg aldrig stole på Victoria Milan, endsige betale for noget, det burde være gratis. Slet ikke efter at have læst virksomhedens besynderlige ”vilkår for brug”. De er tydeligvis dårligt oversat, og ingen har gidet at læse korrektur på dem. Og er man utilfreds, kan man skrive en mail til virksomheden, som måske besvares fra deres adresse på Malta.

Så jeg nøjes med aldrig at komme igen – og at slette den testmail-konto, jeg brugte til formålet.

Nu skal man passe på med at generalisere ud fra nogle få eksempler. Men det er da tankevækkende, at mange internetbrugere betror selv de mest følsomme oplysninger til virksomheder, de i virkeligheden ikke kender særligt godt. Og slet ikke sikkerheden i deres it-systemer.

De fleste brugere ved heller ikke, om ledelsen – som hos Ashley Madison – eller enkelte medarbejdere – som i Se & Hør-skandalen hos Nets – har moralsk habitus til at modstå fristelsen til at misbruge de mange, let tilgængelige data til tvivlsomme formål.

Derfor har vi næppe set den sidste svindel eller datalækagesag. Sexdating-app’en Tinder ved eksempelvis præcis, hvem man har været sammen med. Uber har nøje registreret, hvor man kørte fra og til, og AirBNB ved præcist hvor man overnattede.

Som skrevet: Mænd og kvinder, der har noget et skjule, er blevet lette ofre.

BRANCHENYT
Læs også