Opinion
0

Kina – et finansielt laboratorium

Kommentar: Kina åbnede børsåret 2016 med et rigtig nytårsknald – et festfyrværkeri de fleste formentlig godt kunne have undværet.

Tvivlede nogen på, at 2016 ville blive et volatilt år på børser og finansmarkeder, blev de hurtigt vækket af den vildfarelse, da aktiemarkederne i Shanghai og Shenzhen kollapsede. På årets første børsdag måtte handlen suspenderes, fordi kurserne ramte den tilladte bund.

Den begyndelse kommer til at sætte tonen for hele året, men finansmarkederne fortæller ikke nødvendigvis historien om, hvordan det reelt står til i Kina. De to forhold bliver ofte blandet sammen, som de er blevet i forbindelse med nytårschokket. Et af de internationale nyhedsbureauer taler for eksempel om en økonomi, »der er på vej mod den værste årlige performance i et kvart århundrede«.

Den vurdering er baseret på forventningerne om en økonomisk vækst på 6,5 pct., efter at Kinas økonomi gennem dette århundrede er vokset med gennemsnitligt 10 pct. årligt. Men de 6,5 pct. kan ikke uden videre sammenlignes med de tocifrede vækstrater fra århundredets begyndelse. En vækst på 6,5 pct. i 2016 er mange gange stærkere reel vækst end 10 pct. i 2001. På jorden er der stadigvæk fuld gang i det kinesiske boom.

At børsen ser rødt er en kombination af flere faktorer med den samlende overskrift, at Kina arbejder på at blive klar til fuld integration i den internationale finansverden. Det er en kamp med tiden, for det vil ske allerede til oktober, når den kinesiske valuta bliver en officiel global reservevaluta.

En forudsætning for et lykkeligt udfald – set med kinesiske øjne – er, at de er lige så dygtige som resten af verden.

Det er de ikke endnu. Det er en proces, der tager tid. Det var ikke en af dåbsgaverne ved overgangen til markedsøkonomi at kunne operere naturligt i en verden af avancerede finansielle værktøjer fra derivater til futures og optioner.

Men Kina er på vej med samme rivende hast som den økonomiske ekspansion, der nu har stået på i et kvart århundrede. Regeringen har gennem et par år gennemprøvet og studeret den moderne finansverdens avancerede redskaber i særlige finansielle frihandelszoner.

Det første finansielle laboratorium, som det blev kaldt, blev etableret i Shanghai i september 2013. Det er siden blevet udvidet, og i marts godkendte politbureauet tre nye i henholdsvis Guangdong, Fujian og Tianjin.

Her afprøves ukendte teknikker, og her analyseres konsekvenserne af procedurer, der er hverdag i New York, men ukendt i Shanghai. Nytårskrakket kan føres tilbage til den manglende erfaring og ønsket om at afprøve forskellige redskaber på markedet.

Da yuannen sidste sommer blev devalueret over nogle dage, skabte det voldsom uro på markederne. Da aktiemarkederne siden gik helt i sort og på et tidspunkt havde tabt lige så meget som værdien af hele aktiebørsen i Tokyo, indførtes på forsøgsbasis forskellige mekanismer for at stabilisere markedet.

For eksempel en stopmekanisme ved for hurtige stigninger eller fald – den der trådte i kraft i mandags.

Der blev også sat begrænsninger på, hvem der kunne sælge aktier – en 6 måneders forsøgsperiode, der udløber i morgen. Og der blev lukket for nye aktieemissioner – et forbud der blev fjernet i november.

Shanghai børsen, der stadig ikke er fuldt åben for udenlandske investorer, er stadig et eksperimenterende laboratorium. Der er kun ni måneder, til virkeligheden melder sig i form at fuld integration med de globale systemer i oktober. Til den tid skal systemerne fungere.

De vestlige markedsøkonomier har haft noget, der ligner 400 år til at nå det nuværende niveau af sofistikation. Verdens første aktiebørs blev etableret i Amsterdam i 1602. London Stock Exchange er fra 1801 og New Yorks fra 1817.

BRANCHENYT
Læs også