Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Asiaterne parkerer Ferrarien

Kommentar: Tidligere kunne en vare ikke blive dyr nok. Nu er tendensen nærmest den modsatte i store dele af Asiens middelklasse og det unge, moderne segment.

Etisk forbrug. Etisk produktion. Positivt køb i modsætning til negativt køb som i biodynamiske grøntsager i modsætning til bloddiamanter. Lavoktan-forbrugere, der hellere køber billigt end dyrt.

Begreber, der er begyndt at cirkulere i det asiatiske univers og måske har mere at gøre med den nuværende krisestemning, end man umiddelbart skulle tro.

Ser vi bare en ny krusning på den globale overflade af udbud, efterspørgsel og markeder, der bevæger sig op og ned, som de altid har gjort? Eller står vi midt i et paradigmeskifte, som vi ikke helt har forstået?

Det står vel efterhånden klart, at hvad der sker på oliemarkedet er, at boblen er bristet. Som alle bobler strøg den til vejrs fuld af varm luft og tog også det lette kavaleri med om bord. Enhver kunne tjene penge på olien, da priserne steg med astronomisk hast fra det nuværende niveau til det fire og femdobbelte.

Men som alle bobler er denne også punkteret, og som man siger i shipping-industrien: Når tidevandet går ud, finder man ud af, hvem der har svømmet nøgne.

Oliebranchen er selvfølgelig ramt af turbulens. Men det samme er den alternative sektor. Hvis man kan få olie til under 30 dollar tønden ser mange alternative energiprojekter pludselig seriøst dyre ud. I den forstand er olien bare en boble der er skvattet sammen og trækker andre brancher med sig.

Men i Asien diskuteres om der sideløbende foregår et decideret paradigmeskifte i forhold til forbrug og mentalitet, til dels overskygget af olie-kollapsen. Det er her, de etiske og positive købsnormer kommer ind i billedet.

Selve symbolet på velstand og personlig fremgang er ikke længere så attraktivt, som det var engang. Prestigen er væk. Nu er blødere faktorer tilknyttet produkterne vigtigere.

Jan Lund

I mange år har det været almindelig viden på bjerget, at jo rigere asiaterne blev og jo flere penge, de tjente, desto flere blev der omsat i forbrug. Flere penge var billetten til nyere biler, dyrere ure, tøj, sko og tasker – og hvad der ellers rumlede rundt i den indre drømmemaskine.

Brug og smid væk samfundet har haft kronede dage. Oprindeligt et amerikanske fænomen, men et koncept, der passede perfekt til Asien. Alt nyt kan sælges. Et nyt (og gerne dyrt) produkt er prestige, og det gamle kan ikke hurtigt nok komme ud ad vagten.

Som i Vesten har det mest prestigefulde været bilen, og her er forandringerne begyndt at vise sig.

I erhvervsmagasinet Asian Review fortæller en repræsentant for et markeds undersøgelses firma i Tokyo, at unge japanere har vendt bilen ryggen – et komplet paradigmeskifte fra tidligere generationers veneration for de firehjulede og selve dna’et

i den japanske bilindustris globale succes.

»En vigtig karakteristik for denne generation er, at den ikke køber biler. At tilbagebetale et billån og leje en parkeringsplads i Tokyo koster 50.000 yen om måneden. Det svarer til at tage en taxa 68 gange, så de vælger alle sammen taxaen. Det skyldes, at de kun ser bilen som et transportmiddel«, forklarer Hisakazu Matsuda fra Japan Marketing Research Institute.

I Singapore har regeringen netop offentliggjort tallet for biler på gaden. Det faldt i 2015 til det laveste i fem år (575.353). Med til den historie hører at Singapore regulerer antallet af biler gennem udstedelse af licenser, der handles på offentlige auktioner. På den seneste faldt prisen meget overraskende for den mest almindelige kategori af privatbiler.

Selve symbolet på velstand og personlig fremgang er ikke længere så attraktivt, som det var engang. Prestigen er væk. Nu er blødere faktorer tilknyttet produkterne vigtigere. For eksempel, hvor de er produceret og af hvem. Eller der kan være prestige i at tage et offentligt transportmiddel af hensyn til miljøet.

Tidligere kunne en vare ikke blive dyr nok. Nu er trenden nærmest modsat i store dele af middelklassen og det unge, moderne segment.

Kinas historie er stadig ikke skrevet. Mens økonomer og finanseksperter forsøger at få hoved og hale i markedernes vilde op- og nedture, ligger der som en generel understrøm, at omlægningen fra en eksportbaseret til en forbrugsbaseret økonomi ikke har givet det forventede kick. Det er ikke så attraktivt som tidligere at købe nye dyre mærkevarer, cognac, ure og mobiltelefoner.

Etisk og politisk korrekt klimarigtigt forbrug er svært at fastholde, hvis det bare handler om velgørenhed og klodens frelse. Der skal også være en økonomisk fordel. Den viser sig, når prestigen bliver trukket ud af produkterne, og det kun handler om funktionalitet. Så giver det også i Asien mening at vende kajakken.

BRANCHENYT
Læs også