Opinion

Sådan skal man lede flygtningenes indslusning i samfundet

At tage 20.000 flygtninge ind i det danske samfund årligt er en voldsom kultur- og socialantropologisk opgave. Det kræver ledelse, og både universiteter, virksomheder og det offentlige skal stå bag.

Dybt slumrende er Danmark sammen med resten af Europa blevet taget på sengen af nødstedte menneskemasser på vej ind over dørtrinnet.

Det officielle Danmarks håndtering af det stigende migrantpres er over de seneste uger blevet yderligere åbenbaret gennem Jyllands-Postens reportager, interviews og afdækninger af fakta.

Avisens kilder har været eksperter, sagsbehandlere, politikere, flygtninge, arbejdsmarkedsorganisationer, formænd for socialchefer og socialrådgivere, nødhjælpsorganisationer, virksomhedsledere og flere andre.

Når dertil lægges andre relevante fakta fra f.eks. Danmarks Statistik, Jobindex og myndigheders hjemmesider, er nettoresultatet, at ledelseshåndteringen af migrantpresset og flygtningeintegrationen ofte er tilfældig og eksperimenterende.

En lang række af bl.a. virksomhedsledere, socialrådgivere, private fonde, nødhjælpsorganisationer, græsrødder og spontane frivillige forsøger på hver deres måde at tage trykket af migrant- og flygtningepresset.

Den indsats er helt uundværlig. Men den kan ikke kompensere for den overordnede mangel på relevant lederskab.

En lang række af bl.a. virksomhedsledere, socialrådgivere, private fonde, nødhjælpsorganisationer, græsrødder og spontane frivillige forsøger på hver deres måde at tage trykket af migrant- og flygtningepresset.

Per Østergaard, erhvervs- og ledelsespsykolog samt ekstern konsulent ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet

Gennem resten af dette årti tildeles mindst 20.000 migranter i Danmark hvert år asyl som flygtninge.

Det betyder, at samfundet også forpligter sig til at skaffe ekstra bolig, forsørgelse eller job til en befolkningsgruppe på størrelse med Lemvig. Hvert år!

Ud over bolig- og jobanvisning påtager landet sig også en stor opgave med flygtninges skolegang, helbred, traumebehandling, analfabetisme og sprogfærdigheder. Plus generel integration, kulturtilpasning og borgerservice.

Krumtappen i denne gigantiske integrations- og serviceopgave er knap 9.000 stærkt fortravlede medarbejdere på landets 94 kommunale jobcentre. Den årlige drift hertil udgør 8 mia. kr. inkl. ikke-flygtningerelaterede opgaver. En fjerdedel af medarbejdernes tid bruges på at få ledige i arbejde. Resten går til administration. Men der eksisterer ingen opgørelser over, hvor mange ledige jobcentrene får i arbejde.

Til gengæld ved vi, at kun tre pct. af flygtningene umiddelbart vurderes som jobparate. Det er bl.a. dem, som arbejdsgiverne finder på jobnet.dk.

Ledelsesmodellen hedder Triple Helix. Brug den konsekvent!

Per Østergaard, erhvervs- og ledelsespsykolog samt ekstern konsulent ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet

Vi ved også, at virksomhedspraktikken kun fører hver tiende af de relativt få praktikanter i varigt arbejde. Og at færre end hver tredje flygtning er i ordinært job efter tre år med asylstatus.

Det koster alt sammen kassen i formøblede samfundsbidrag. Helt præcis 230.000 kroner for hver ikkebeskæftiget flygtning. Omregnet fra landets generelle beskæftigelsesgrad på 48,5 pct. bliver det til et årligt samfundstab på 2,2 mia. kroner.

En betragtelig del af det pekuniære tab og en stor del af flygtningenes menneskelige lidelser kunne minimeres ved kløgtig brug af et samlet relevant og innovativt lederskab. For bl.a. at få svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvordan udarter den samlede krisereaktion sig hos flygtninge, der har mistet familiemedlemmer og identitetssymboler eller oplevet krig, tortur, indespærring og familieadskillelse?
  2. Hvorledes ser det samlede traumebillede ud i gruppen af det seneste års flygtninge?
  3. Hvad er flygtninges mentale forudsætninger for at kunne matche et rutinepræget eller et mere komplekst arbejde?
  4. Hvilke brancher og konkrete virksomheder i Danmark har jobåbninger, og hvor findes de?
  5. På hvilke jobfunktioner og i hvilke lokalområder forventes de kommende jobåbninger at placere sig?
  6. Hvem og hvor mange af herboende flygtninge har kompetencer i at drive selvstændig virksomhed?
  7. Hvilket innovativt eksportpotentiale ligger gemt i den samlede kompetencemasse blandt herboende flygtninge?
  8. Hvorledes kan omtalen af 20.000 årlige flygtninge ændres fra en negativ samfundsbelastning til et brugbart samfundspotentiale?

Med en ekstraordinær årlig befolkningstilvækst på 45 pct. (20.000 flygtninge ud af en samlet tilvækst på 44.800) må en innovativ ledelse af en så voldsom kultur- og socialantropologisk opgave nødvendigvis tage afsæt i landets mest suveræne ekspertiser inden for viden om mennesker, arbejdsmarked og erhvervsdynamik samt økonomi og offentlig forvaltning.

Disse tre ekspertiser udgøres primært af universiteter (viden, innovation og effektundersøgelser), konkrete virksomheder (rekruttering, beskæftigelse og innovation) og offentlige myndigheder (administration og service).

Ledelsesmodellen hedder Triple Helix. Brug den konsekvent!

BRANCHENYT
Læs også