Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Din chauffør har sandsynligvis mindst ét job mere

Kommentar: Flere og flere finder løse job via nettet, ofte som supplement til et fast arbejde. Amerikanske undersøgelser viser dog, at selvom tendensen er stigende, så vil on demand-arbejde næppe overtage arbejdsmarkedet.

Hvad er fællesnævneren for folk, der arbejder ”on demand? (Fra opgave til opgave, red.) Svaret er, at folk, der kører for Lyft, eller samler Ikea-møbler via Handy, eller sælger strikket tøj til babyer på Etsy, med stor sandsynlighed tjener de fleste af deres penge et andet sted.

Jeg har kigget på tre nyere, amerikanske studier. De handler alle tre om den meget omtalte, men stadig lettere uhåndgribelige opgave- eller on demand-økonomi, der muliggøres ved hjælp af internetforbindelser og de allestedsnærværende smartphones. Det mest interessante ved de tre studier er, at on demand-arbejde foretages af folk, som allerede har et job eller anden form for beskæftigelse.

Ud af de personer, som havde on demand-indkomst fra en eller flere onlineplatforme i perioden fra oktober 2012 til september 2015, tjente 82 pct. af dem mindre end en fjerdedel af deres samlede indtægtpå denne type opgaver. Det viser et studie, som JPMorgan Institute står bag.

I studiet deltog 260.000 anonymiserede respondenter, som alle havde en indtjening fra on demand-arbejde på onlineplatforme. I de måneder, hvor folk arbejdede, udgjorde denne indtægt i gennemsnit 33 pct. af månedens samlede indkomst.

Men studiet viste også, at der godt kunne gå måneder imellem, at on demand-arbejderne havde indtægter fra onlineplatforme. For personer, som havde indtægter fra online kapitalplatforme (dvs. aktører, som f.eks. eBay og Airbnb, der gør det muligt for folk at sælge varer eller udleje aktiver) var tallene 96 pct. og 20 pct.

Selvom der hele tiden kommer flere on demand-arbejdere til, udgør de stadig en relativt lille andel af den amerikanske befolkning.

Justin Fox, fast klummeskribent ved Bloomberg News

Blandt de 4.622 on demand-arbejdere, som deltog i en Intuit-rapport fra december, udgjorde dette arbejde 22 pct. af husstandenes indkomst. 43 pct. af respondenterne arbejdede deltid eller fuldtid ved siden af. 39 pct. havde en lille virksomhed, 19 pct. tog sig af familiemedlemmer, mens 11 pct. var studerende (respondenterne kunne give mere end ét svar).

Af 701 on demand-arbejdere, som optrådte i en undersøgelse fra Federal Reserve Bank of New York fra januar 2015, havde 74 pct. af mændene og 60 pct. af kvinderne også fuldtidsarbejde, mens 13 pct. af mændene og 20 pct. af kvinderne havde deltidsarbejde. Denne spørgeundersøgelse blev udført på vegne af tre forskere ved Federal Reserve Bank of Boston, som udgav resultaterne af deres arbejde i oktober.

Så on demand-økonomien består altså primært af diversificerede arbejdere, som kan defineres som personer, der arbejder i receptionen hos en tandlæge 20 timer om ugen, mens resten af timerne udfyldes med at køre for Uber eller arbejde som freelance skribent. I USA er disse arbejdere ofte fra middelklassen. Den gennemsnitlige husstandsindkomst for on demand-folket, der indgik Feds undersøgelser, var mellem 410.000 og 510.000 kroner for mænd og mellem 280.000 og 340.000 kroner for kvinder.

Gennemsnitsindkomsten for amerikanske husstande er knap 380.000 kroner. Der er også tale om et relativt ungt segment. I studiet, som JP Morgan Chase Institute stod bag, var 36 pct. af deltagerne i aldersgruppen 25-34 år. På landsplan udgør denne gruppe 22 pct. af arbejdsstyrken. Selvom der hele tiden kommer flere on demand-arbejdere til, udgør de stadig en relativt lille andel af den amerikanske befolkning.

Tendensen er med andre ord, at on demand-økonomien primært er et supplement for unge amerikanere fra middelklassen, der gerne have øge deres indtægt. Det er kun godt, for deres indtægter har længe trængt til et boost. Det virker også forkert at kalde alt on demand-arbejde for udnyttelse, når store dele af det udføres af personer, som har andre jobs ved siden og dermed sikkert også andre muligheder.

På den anden side virker det ikke til, at on demand-arbejde kommer til at overtage arbejdsmarkedet, og noget tyder på, at det kun har et begrænset potentiale til at få folk uden for arbejdsmarkedet tilbage i arbejdsstyrken.

For nylig foreslog en række konservative tænkere i USA, at den amerikanske regering skulle få folk på understøttelse til at levere varer for Postmates og Instacart, samle møbler på TaskRabbit eller slå græsplæner og ordne indkørsler hos PLOWZ & MOWZ. Hvis havde folk evnerne, var andre muligheder, at de fotograferede, gav sangtimer, udførte malerarbejde og gav tennisundervisning.

Hvis man er tidligere tennisspillere eller operasanger på understøttelse, så er det sikkert alletiders idé. Generelt virker det dog til, at on demand-arbejde retter sig mod folk, der allerede kan finde rundt på arbejdsmarkedet og internettet.

En anden pointe fra de tre studier er, at der som sagt er flere, som har mere end ét arbejde, men at det er ikke en tendens, som afspejles i de officielle tal i USA.

Hvis man tjener 3.000 kroner den ene måned på at bringe varer ud, men ikke har nogen ekstra indtjening de efterfølgende måneder pga. travlhed på den primære arbejdsplads, vil man så svare ja til, at man arbejder mere end ét sted? Sikkert ikke. Men det burde man reelt.

I USA er man stadig langt fra at blive en nation af Hedley’er. Begrebet stammer fra den amerikanske komedieserie ”In Living Color”. Serien består af forskellige sketcher, og en af dem handler om en vestindisk familie, hvor familiemedlemmerne alle har mindst fem forskellige jobs.

Én ting er dog helt sikker: vores arbejdsvaner er langsomt men sikkert ved at forandre sig.

Justin Fox, fast klummeskribent ved Bloomberg News

BRANCHENYT
Læs også