Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Er 625 millioner sydøstasiater klar til e-handel?

Kommentar: I Kina fylder online-handel 10 pct. af detailhandlen, men i Sydøstasien foregår shopping stadig på gaden i selskab med familie og venner - og der betales med kontanter.

Det kom som et chok, da Japans største e-handel-platform Rakuten midt under Det Kinesiske Nytår lukkede sin internetforretning i Singapore. Forbløffede ansatte fik frataget deres nøglekort, deres e-mail konti blev blokeret, og de blev eskorteret til udgangen af hovedkvarteret midt i Singapores finansdistrikt med besked om, at de ville modtage økonomisk kompensation i næste måned.

Rakuten lukkede ikke bare operationerne i Singapore. Nøglen blev også drejet om i Malaysia og Indonesien, og selskabets aktiver i Thailand blev sat til salg.

Det er blot to år siden, Japans største online-platform rykkede ind i Sydøstasien på bølgen af den nye tids tendenser og forventninger om internettet som fremtidens nye markedsplads. En guldgrube, der blot ventede på det rigtige mineselskab.

Udviklingen afspejler en tendens, som nogle finder paralleller til omkring århundredskiftet med dotcom-selskabernes letbenede tro på uendelig fremgang. Andre ser det mere som et udtryk for, at forretningsmodellen og produkterne også skal være de rigtige. Det er ikke nok bare at lave en webside og vente på, at millionerne strømmer ind.

Når man kan købe t-shirts og sko til 20-30 kroner, giver det ingen mening at betale ekstra for at få dem sendt via posten.

Mens omkring ti procent af detailhandlen i Kina foregår via internettet, er markedet stadig ikke lettet i Sydøstasien. Selv ikke de markeder der skulle være oplagte, fordi de består af unge og yngre med penge, appetit på forbrug og adgang både til elektronik og kreditkort. Penetreringen er helt nede omkring 1-2 procent i ASEAN-området, og mens optimisterne ser det som et udtryk for et stort uudnyttet potentiale, ser pessimister som Rakuten det som et udtryk for, at asiaterne slet ikke er klar til den form for handel - og måske heller aldrig bliver det.

Shopping er stadigvæk noget, man bruger tiden på sammen med familie, venner og bekendte. Impulskøb skal bruges her og nu. Det er også samfund, der trods adgang til bankkonti og kreditkort foretrækker kontanter. Og så er der hele den prismæssige og logistiske side af sagen. Når man kan købe t-shirts og sko til 20-30 kroner, giver det ingen mening at betale ekstra for at få dem sendt via posten.

Men forventningen om, at 625 millioner forbrugere i Sydøstasien følger i samme spor som USA, Europa og Kina, har skærpet konkurrencen om at komme ind, før det er for sent.

Af de seks største markeder, Thailand, Indonesien, Filippinerne, Malaysia, Vietnam og Singapore, er det kun i Singapore, at det tysk baserede Rocket Internet, under brand-navnet Lazada, ikke er størst. I Singapore, der kommercielt ligger tæt på USA og Europa, er Amazon størst, og Amazon er da også i top-5 hos de øvrige fem lande i konkurrence blandt andet med Alibaba, eBay og Apple.

Samtidig vrimler det med større eller mindre lokale selskaber, der via en national position forsøger at ekspandere til naboerne. Foreløbig uden den store succes. Online-forretning er enten international eller national. Ikke regional.

Forretningsmodeller, designs og behov kan ikke bare klones og flyttes over grænsen. Derfor opstår fragmenterede markeder, hvor ingen store spillere for alvor har kunnet markere sig, men må kæmpe med en underskov af mindre platforme for albuerum og opmærksomhed.

Lazada blev lanceret i 2012 og bruger en klassisk internetmodel med at brænde penge af i stor stil for at skabe en trendy platform. Erhvervsmagasinet Nikkei Asian Review mener, at Rocket via Lazada satser på Sydøstasien, fordi der stadigvæk er en first mover-fordel i forhold til de to førende globale giganter Amazon og Alibaba. Men samtidig citeres en af konkurrenterne for, at selskabets aggressive kampagne ”er en investering, der overhovedet ikke tager bundlinjen i betragtning”.

Det var cirka sådan, analyserne lød inden dotcom-krakket i 2000. Dengang blev der brændt milliarder af dollars af på internetprodukter i forventning om, at bare der kom øjne nok forbi portalen, skulle profitten nok komme. Den illusion brast i foråret 2000.

Spørgsmålet er, om Rakutens beslutning om at forlade Sydøstasien bare er en enkelt kikset forretningsmodel eller et generelt tegn på at online-handel har nogle uventede begrænsninger. Ikke kun i Sydøstasien, men overalt. 90 procent af alle nye internetforretninger lukker hurtigt igen. De er som regel startet med lige så luftige forretningsmodeller som 1990ernes dotcom-selskaber og bukker under, når pengekassen er tom.

BRANCHENYT
Læs også