Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Udliciter – og spar penge

Tankesættet i mange kommuner skal vendes på hovedet, så borgernes brug og oplevelser af de forskellige servicer i langt højere grad kommer til at gennemsyre kommunens prioriteringer.

Rasmus Sand Høyer.

Friske tal fra Dansk Industri viser, at udbud i den offentlige sektor er stagneret. I forvejen er blot en fjerdedel af de udbudsegnede offentlige opgaver til en samlet værdi på knap 400 mia. kr. blevet konkurrenceudsat. Begge dele er ganske tankevækkende set i lyset af den virkelighed, den offentlige sektor står over for, og som er kendetegnet ved, at der skal findes redskaber til at få den offentlige sektor til at køre længere på literen, hvis den skal bevare sin økonomiske bæredygtighed på langt sigt.

Fra ISS’ side har vi ved flere lejligheder påpeget, at alene potentialet for konkurrenceudsættelse af såkaldte tekniske velfærdsopgaver ligger på rundt regnet 100 mia. kr. Her taler vi om opgaver som pleje af grønne områder, bygningsvedligehold, kantinedrift og rengøring – dvs. opgaver, der ikke handler om selve kernevelfærden, og som ikke har noget med varme hænder at gøre.

Ikke mindst kommunerne oplever at være udsat for et stort krydspres i disse år, som gør det svært at få økonomien til at slå til og sikre kernevelfærden til borgerne, skatteyderne. Det skyldes flere faktorer: Kommunerne er presset af de kommunale udgiftslofter, det såkaldte omprioriteringsbidrag, der reducerer kommunernes økonomiske rammer med 2,4 mia. kr. om året fra 2017-2019. Samtidig stiller borgerne stadig større og individuelle krav til de kommunale servicer. Endelig oplever Danmark og resten af Europa netop nu og måske også i årene fremover den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig, som også giver kommunerne enorme udfordringer. Det er faktorer, der burde tale for øget konkurrenceudsættelse.

Hvorfor ikke lade andre samarbejdspartnere varetage de opgaver, der ikke kan betegnes som kernevelfærd?

Hvordan kan offentlige udbud hjælpe kommunerne? Ser man på kommunerne med afsæt i et kommercielt tankesæt, kan der drages en parallel til den situation, som private danske virksomheder står i hver eneste dag. Hver dag er der virksomhedsledere og bestyrelsesformænd, der tager en dyb indånding, når de står foran spejlet.

De spørger: Hvad er vores virkelige kerneforretning? Hvad skal vi koncentrere os om? Hvilke opgaver bør vi lade andre om at løse? Også i ISS har vi været gennem denne øvelse. Vi har solgt områder fra, som ikke lå inden for vores kerneforretning. Vi har skåret ind til benet for at fokusere på det, vi er bedst til, og hvor vi virkelig gør en forskel for vores kunder.

På samme vis burde kommunerne – og resten af den offentlige sektor – stille de samme spørgsmål. Er det virkelig kommunens kerneopgave at varetage bygningsvedligehold, pleje af grønne områder og kantinedrift? Eller er det at fokusere og opgradere servicen på netop de områder, hvor kunderne, altså borgerne, har de fleste og største forventninger? Jeg tror, at de fleste kan nikke genkendende til, at vi som borgere er mere optaget af at sikre, at der er pædagoger nok i vuggestuer og børnehaver, eller at personalet på et plejehjem har tid til at tage en snak med den ældre. Hvorfor ikke lade andre samarbejdspartnere varetage de opgaver, der ikke kan betegnes som kernevelfærd? Med de rette samarbejdspartnere, der netop har gjort disse områder til deres kerneforretning – og som også har en kommerciel interesse i at yde en god kvalitet samt sikre brugertilfredsheden – kan kommunerne frigøre ressourcer til at forbedre selve kerneleverancen til borgerne.

Lad mig komme med et helt konkret eksempel på, hvordan et offentligt udbud kan få det offentlige Danmark til at køre længere på literen: Forsvaret i Vestdanmark valgte i 2013 at udlicitere facilityservicer, hvor ISS vandt opgaven. Det betyder, at det nu på tredje år er ISS, der driver forsvarets godt 400 etablissementer vest for Storebælt. Det er en opgave, der i omfang svarer til en gennemsnitlig dansk kommune.

Selvfølgelig har der været udfordringer undervejs, for det er selvsagt ikke en simpel opgave at overtage rengøring, kantiner, arealpleje, vintertjeneste og drift og vedligehold af flere end 400 etablissementer, som blandt andet omfatter 500.000 kvadratmeter rengøring, 30 mio. kvadratmeter arealpleje, daglig bespisning af 12.500 brugere og gæster, samt virksomhedsoverdragelse af godt 500 medarbejdere.

Men ikke desto mindre taler de samlede resultater deres eget tydelige sprog: Tilbagemeldingerne fra både kunde og slutbrugere er positive, forsvaret har reduceret sine omkostninger på området med en fjerdedel, og medarbejdertilfredsheden blandt servicemedarbejdere på kontrakten ligger på 4,1 på en fempunktskala. Forsvaret i Vestdanmark har kort sagt frigjort ressourcer, som enten kan bruges til at dække pålagte sparekrav eller til at opgradere på egne kerneopgaver.

Kan man opnå lignende effekter og resultater på det kommunale område, som tegner sig for langt det største potentiale i forbindelse med konkurrenceudsættelse? Kan vi få mere kernevelfærd ud af hver krone og frigøre ressourcer til eksempelvis mere og bedre pleje og omsorg af vores børn og ældre? Svaret er så afgjort ja, men det skal gøres på den rigtige måde. Hele humlen ligger i måden, hvorpå man konkurrenceudsætter. Når resultaterne på vores aftale med forsvaret ser ud, som de gør, er det, fordi man på udbydersiden fra første færd har haft fokus på output frem for input.

Langt sværere er det at støve de gode eksempler op, når vi kigger ind i kommunerne. Også i ISS kan vi finde eksempler på, at vi er udfordret af at kunne leve op til de krav og den kvalitet, som ligger i aftalen. Og lad mig bare slå fast: Vi skal naturligvis leve op til det, der er aftalt. Når det er sagt, så ligger en del af forklaringen i, at vi fortsat alt for ofte i kommunalt regi ser, at der er et enøjet fokus på at opgøre serviceydelser i timer og minutter, altså på input.

Men det springende punkt er jo, hvad resultatet af den givne service skal være. Hvad er det, borgerne og medarbejderne skal opleve, når de træder ind i en bygning? Hvorfor skal et mødelokale f.eks. rengøres, hvis det ikke har været brugt, og fortsat er rent? Hvorfor ikke i stedet bruge noget ekstra krudt på et andet lokale i bygningen, som til gengæld trænger til en ekstra kærlig hånd?

En sådan fleksibilitet – som jo ellers synes naturlig – er der ikke plads til i de udbudsspecifikationer, vi ofte møder i offentligt regi. Ni af 10 kommunale udbud på rengørings- og vedligeholdelsesopgaver er således splittet op i mange deludbud, som er baseret på inputmodellen, mens det tungeste tildelingskriterium i 90- 95 pct. af de kommunale udbud er pris frem for den kvalitet, som skal kunne opleves i den anden ende. Det er disse grundlæggende vilkår, som afholder os fra at byde på to af tre kommunale udbud. Selve udbudsformen resulterer kort fortalt i, at synergieffekterne udebliver, hvilket hverken er i brugernes, skatteydernes eller vores interesse.

Med den nye udbudslov, som trådte i kraft ved årsskiftet, er der på papiret imidlertid blevet åbnet for mere hensigtsmæssige udbudsformer, som f.eks. ”udbud efter forhandling”, hvor leverandøren har mulighed for at gå i dialog med ordregiver og gøre brug af sin knowhow allerede i udbudsfasen. Den nye udbudslov er et skridt i den rigtige retning. Helt afgørende bliver det imidlertid, om kommunerne begynder at tage de nye muligheder i brug på en fornuftig måde. Endnu mere grundlæggende er det, at tankesættet i mange kommuner skal vendes på hovedet, så borgernes brug og oplevelser af de forskellige servicer i langt højere grad kommer til at gennemsyre kommunens prioriteringer. Også i relation til udbud af tekniske velfærdsopgaver.

Heller ikke med erhvervs- og vækstministerens bebudede planer om at indføre måltal for konkurrenceudsættelse får vi en snuptagsløsning, som kan sikre borgerne en bedre service. Det, der skal til, er, at kommunerne og resten af den offentlige sektor ændrer deres tilgang til konkurrenceudsættelse. Fokus skal flyttes til, hvordan borgerne kan få den bedste serviceoplevelse på en måde, som sikrer, at der også på lidt længere sigt vil være råd til at bevare selve kernevelfærden.

Af Flemming Bendt, adm. direktør. ISS Danmark.

BRANCHENYT
Læs også